Et presset boligmarked, hvor investeringslysten er moderat, har fået flere store arkitektfirmaer til at fyre medarbejdere.

Ud over Arkitema har Schmidt Hammer Lassen, 3XN, Aart Architects og Lundgaard & Tranberg ifølge Børsen været nødt til at gennemføre fyringer af medarbejdere på grund af manglende opgaver.

Arkitema fyrede for nylig 25 af tegnestuens arkitekter i Danmark, hvilket svarede til 7 procent af medarbejderne. Ifølge Peter Berg, administrerende direktør i Arkitema, skyldes det, at der simpelthen ikke er nok at lave.

Curt Liliegreen, projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter, vurderer, at byggeriet i gang med at bremse op.

NB! Konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes d. 23. januar 2020.

- Der er en naturlig cyklus inden for byggeri. Omkostningerne er højt oppe, det samme er priserne, jorden er dyr, og på et eller andet tidspunkt finder de store investorer ud af, at det er blevet for dyrt. Det er de signaler, vi ser nu, siger Curt Liliegreen til Børsen.

Ifølge Torben Skovbjerg Larsen, administrerende direktør for Aart Architects, som har vundet flere store konkurrencer i løbet af året, afventer investorerne i hvilken retning, markedet udvikler sig. Aart Architects har over 2 omgange i foråret og efteråret 2019 i alt fyret 15 arkitekter, svarende til 15 procent i Danmark, mens 3XN har afskediget 11 arkitekter ud af 110 i hovedstaden.
 
Endeligt har Lundgaard & Tranberg netp været ude i "den mest omfattende fyringsrunde i virksomhedens 36-årige historie", som konsekvens af, at tegnestuen mistede den store opgave på Postgrunden ved hovedbanegården i København.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Køge: det store byggeboom frem til 2032