Mindre end 2 måneder efter ankomst med skib fra Kina er de 30 bropladesegmenter til Hålogaland-broen nu på plads. Det tog byggeteamet 1 måned at løfte og fæstne bropladesegmenterne.

Hålogaland-broen krydser den dybe Rombaksfjord i Narvik kommune i det nordlige Norge. De 30 bropladesegmenter til broen nu på plads. Assad Jamal, projektleder hos COWI, er begejstret over den seneste milepæl.

- Denne bro er ikke kun smuk. Den vil også være til stor gavn for lokalsamfundet. Med bropladesegmenterne på plads er vi kommet et stort skridt nærmere målet. En fantastisk brofortælling, der begyndte for over 10 år siden, er ved at nå sin afslutning. Der ligger stadig månedsvis af hårdt arbejde foran os, men jeg kan slet ikke vente med at se de første biler køre over broen til næste sommer, fortæller Assad Jamal.

Når broen åbner, vil den ikke blot øge trafiksikkerheden, den vil også forkorte rejsetiden mellem Narvik og Evenes lufthavn med 20 minutter. Den eksisterende vej rundt om Rombaksfjorden rammes ofte af jordskred, hvilket har resulteret i en lang række alvorlige ulykker igennem årene.

NB! Bæredygtig certificering af byggeri og ejendom. Kurset afholdes d. 14. november 2017.

Med en højde på 179 meter over havoverfladen falder Hålogaland-broen fint ind i det bjergrige landskab og det højeste punkt i området, det ikoniske bjerg Den sovende dronning. COWI har som projektingeniør leveret grunddesign og detaljeret design af broen og er i øjeblikket i gang med opfølgning på byggeriet.

- Jeg er stolt af at være en del af dette enestående broprojekt. For mig som ung ingeniør og projektleder er det en fornøjelse at følge den fantastiske historie om, hvad jeg tror bliver en af de mest innovative og smukke hængebroer i verden, slutter Assad Jamal.

Den 1.145 meter lange hængebro skal efter planen åbne i sommeren 2018. Arkitekt på projektet er Dissing+Weitling architecture, som har designet over 300 broer i 35 lande. I Danmark har Dissing+Weitling blandt andet været involveret i Odense Stibro, Cykelslangen i København, Øresundsbroen og Storebæltsbroen samt de planlagte projekter Femern-forbindelsen, Storstrømsbroen og gangbroen, der indgår som en del af Køge Nord Station.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Fremtidens betonbyggeri

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning