Norsk dør- og vindueskoncern overtager 70 procent af aktiekapitalen i dansk vinduesproducent samt en 16.000 kvm stor fabriksbygning.

Det norske dør- og vindueskoncern NorDan Gruppen overtager 70 procent af aktiekapitalen i den danske vinduesproducent STM Vinduer. Aftalen trådte i kraft den 17. januar 2020. NorDan Gruppen etablerer sig således i Danmark - næsten 95 år efter at NorDans grundlægger flyttede fra Danmark til Norge og etablerede vindues- & dørkoncernen med hovedsæde på Moi mellem Stavanger og Kristiansand i Norge.

Aftalen mellem NorDan Gruppen og STM Vinduer indebærer, at de resterende 30 procent af aktiekapitalen fortsat ejes af Henrik Eriksen, Jesper Eriksen og Charlotte Eriksen, som alle er børn af den oprindelige stifter Henning Eriksen, der startede virksomheden i 1972.

– NorDan har en stærk position i Norge, Sverige, Storbritannien og Irland, men Danmark har indtil nu været en hvid plet på kortet. NorDan er en forkortelse for "Norge Danmark", og baggrunden for navnet er at grundlæggeren Johannes Rasmussen var dansker. Jeg er derfor meget tilfreds med, at cirklen nu bliver sluttet, og at NorDan endelig etablerer sig i Danmark, udtaler koncernchef Tore Rasmussen fra NorDan Gruppen.

– NorDan ejes af familien Rasmussen, og i familieselskabet STM Vinduer har vi et godt match, idet vi har samme ejerledede kultur og grundliggende værdier. Sammen har vi derfor en klar ambition om at være en vigtig samarbejdspartner for vore kunder og en stærk aktør på det danske marked, uddyber han.

Erhvervslejeloven - ny udvikling. Kurset afholdes d. 22. september 2020.

NorDan Gruppen har langsigtede perspektiver for virksomheden på Langeland, og de har derfor ikke kun købt aktiemajoriteten i STM Vinduer, de har også købt den 16.000 kvm store fabriksbygning.

– Jeg er stolt over, at NorDan Gruppen valgte at gå i dialog med STM Vinduer i Danmark. Jeg ser det absolut som en blåstempling af det, vi står for i STM Vinduer. NorDan Gruppen er en meget professionel drevet koncern med store faglige kompetencer og en virksomhedskultur, som vi i STM Vinduer vil passe godt ind i, udtaler administrerende direktør Finn Methmann i STM Vinduer.

Overtagelsen ændrer ikke ved salgsstrategien for STM Vinduer, der fortsat vil afsætte sine produkter i et tæt samarbejde med De Danske Byggecentre. Medarbejderne hos STM Vinduer blev fredag orienteret om den norske forbindelse.

Om NorDan Gruppen
NorDan Gruppen blev grundlagt i 1926, og er i dag en førende leverandør af vinduer og døre i Scandinavia og på de britiske øer. Koncernen har 10 fabrikker og 25 salgskontorer fordelt i Norge, Sverige, Polen, Litauen, Storbritanien, Irland og Kina. Koncernen har 1.800 medarbejdere og i 2019 omsatte koncernen for godt 2 milliarder kr.

Om STM Vinduer
STM Vinduer er med mere end 45 år som producent af vinduer og døre. Virksomheden med hovedsæde og fabrik i Rudkøbing på Langeland beskæftiger 130 medarbejdere, og omsætter for godt 200 millioner kr. Produkterne afsættes hovedsageligt gennem De Danske Byggecentre, men der eksporteres også til Storbritannien og Tyskland.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning