Standard Life Investments European Real Estate Club (Euro Club III) har købt 3 bygninger med blandede funktioner på Frederiksberggade 34 og 38 samt Vestergade 29-33 i København. Capital Investment rådgav Standard Life Investments og JLL bistod sælger.

De 3 ejendomme omfatter samlet 4.200 kvm, men det skotske livsforsikringsselskab planlægger en udvidelse af Frederiksberggade 38, hvor blandt andet H&M Group er blandt lejerne, på 3.000 kvm.

- Købet af disse kvalitetsejendomme afspejler vores strategi om at investere i centralt beliggende erhvervsejendomme på Europas vigtigste markeder, herunder Danmark. Muligheden for at forvalte disse ejendomme aktivt og forbedre dem vil skabe en god indkomst og et godt afkast for investorerne, siger Daniel McHugh, der head of Continental European real estate, Standard Life Investments, og som står i spidsen for de 3 Euro Club-fonde.

NB! Odense: Håndtering af miljøforhold ved køb, salg og leje af ejendomme. Konferencen afholdes d. 25. marts 2017.

Standard Life er blandt de største og mest aktive udenlandske investorer på det danske ejendomsmarkedet. Skotterne har siden 2013 investeret 3,7 milliarder kr. i danske ejendomme. Fokus er på ejendomme i bykernerne i de største byer.

I 2016 gjorde Standard Life sig især bemærket med købet af Danske Banks 37.000 kvm store hovedsæde med 14 forbundne bygninger samt et parkeringshus. Forsikringsselskabet investerede 1,4 milliarder kr. i hovedsædet på Holmens Kanal 2-18, Vingårdsstræde 3, Laksegade 6-8 samt 7-11, Asylgade 1 og Bremerholm 37.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS