Ny hvidbog fra Brøndby Kommune peger på de mange muligheder, der er for at udvikle området omkring Brøndby Stadion til en decideret Sportsby. Hvidbogen er blevet til med input fra de mange aktører, der allerede i dag har tilknytning til Sportsbyen.

I fremtidens Brøndby er Sportsbyen omkring Brøndby Stadion et unikt område, hvor institutioner og virksomheder, der har relation til idræt, træning, sundhed og oplevelser ligger side om side og har fordelene af at være placeret tæt på mange sportsaktiviteter og sportsfolk. Sportsbyen i dag rummer allerede for eksempel Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og BIF.

Brøndby Kommune har i løbet af det sidste år interviewet 15 aktører, der har tilknytning til Sportsbyen i Brøndby eller særlig kendskab til området. Resultatet af disse samtaler – i kombination med kommunens egne erfaringer og analyser – danner grundlaget for den nye hvidbog, som Brøndby Kommune netop har udgivet.

Hvidbogen kortlægger Sportsbyens eksisterende styrker og svagheder, den fysiske udvikling og fremtidige aktiviteter. Og der tegner sig billedet af en række emner, der skal undersøges nærmere og videreudvikles. Det drejer sig blandt andet om "byrum og infrastruktur", "træningsfaciliteter", "faciliteter til idrætsrelaterede virksomheder, forskning og iværksætteri", og "sportsbyen som løftestang for branding af Brøndby Kommune".

NB! Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes d. 4. juni 2019.

- Brøndby har allerede et stærkt og succesfuldt idrætsmiljø. De værdier og det brand vil vi i kommunalbestyrelsen gerne styrke i området omkring Brøndby Stadion, som i daglig tale kaldes Sportsbyen. Med dens centrale beliggenhed i kommunen er det også målet, at Sportsbyen og de relaterede aktiviteter kan være med til at styrke koblingen af kommunens 3 bydele – Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand, siger Kent Max Magelund, borgmester i Brøndby Kommune.

I Fingerplanen 2017 blev området omkring Brøndby Stadion udpeget som regionalt udviklingsområde med fokus på idrætsrelaterede byfunktioner, der rækker ud over kommunens grænser og betjener et regionalt opland. Brøndby Kommune skal i samråd med Erhvervsstyrelsen udarbejde en udviklingsplan for området, der blandt andet øger tilgængeligheden til Sportsbyen i forhold til kollektiv trafik, fastlægger grønne områder og giver mulighed for at fortætte området med over 1.500 kvm kontorbyggeri.

Næste skridt er at fastlægge en vision for Sportsbyen. Dette arbejde vil ske i kommunalbestyrelsen i løbet af 2019 i tæt samarbejde med de lokale aktører og Erhvervsstyrelsen.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Fremtidens betonbyggeri

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i Jylland