På en kommunal bygning på 6.286 kvm, der stod færdig i 2012, river solceller taget i stykker, mens facaden af genbrugsglas slår revner. Kommunen har rejst krav over for selskabet Atradius, der har stillet en garanti på 12 millioner kr. efter bygherren E. Pihl og Søns konkurs i 2013.

Ifølge JP Aarhus har et af landets første store energineutrale kontorbyggerier Grøndalsvej 1 i Aarhus problemer med tag og facade som følge af solceller og genbrugsglas. På taget er 1/3 af solcellerne nu afmonteret, da de har ødelagt bygningens tagpap. Bygningens facadeplader, der er lavet af genbrugsglas, er begyndt at slå revner og er pillet ned.

- Vi arbejder med at finde ud af, hvad der er sket, og om vi skal have alle pladerne ned. Vi har afskærmet hele bygningen, så folk ikke kommer for tæt på, mens vi prøver at finde ud af, hvad risikoen er, når pladerne flækker, siger Bente D. Sejersen, projektleder i Aarhus Kommunes afdeling Bygninger, til avisen.

Aarhus Kommune skal udbedre skader for et 2-cifret millionbeløb, og kommunen har derfor rejst krav over for selskabet Atradius, som har stillet en garanti på 12 millioner kr. efter bygherren E. Pihl og Søns konkurs i 2013. Atradius ønsker over for JP Aarhus ikke at udtale sig om kundeforhold og enkeltsager.

Kontorhuset var det første 0-energihus af sin størrelse i Danmark og blev opført af  E. Phil og Søn. Der var tale om en tilbygning til kommunens eksisterende administrationsbygning. Tilbygningen blev opført med 1.100 kvm solceller, solfangere, genvinding på ventilationen, genbrugsglas på facaderne og så udnytter bygningen, med dens placering, mange passive tiltag som eksempelvis dagslys og naturlig ventilation.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS