Aftalen mellem SAS Institute og Skanska er på 5.850 kvm inklusive parkering. Det udgør knap 1/3 af den samlede ejendom på 16.500 kvm. Samtidigt tages første spadestik på CPH Highline.

CPH Highline er et flerbrugerkontorhus udviklet af Skanska, der blandt andet byder på fremtidssikrede kontorer med fokus på medarbejdertrivsel, fællesfaciliteter og en 100 meter lang grøn terrasse, som binder tagfladerne sammen.

- Vi er glade for vores aftale med SAS Institute, der som international virksomhed passer perfekt ind i erhvervsmiljøet på Havneholmen. Vi ser frem til at byde dem velkommen som første lejer i CPH Highline. SAS Institute har fokus på at tilbyde de helt rigtige omgivelser til deres medarbejdere. Visionen bag CPH Highline er netop at sætte fokus på et sundt indeklima og grønne faciliteter, der kan skabe de bedste rammer for medarbejdernes trivsel og sundhed, siger Peter Nymann-Jørgensen, administrerende direktør for Skanska.

- Vi har fået muligheden for at samle vores organisation på én central beliggenhed i et nyt og flot byggeri med ambitionen om, at vores kunder, partnere og medarbejdere har de bedste og mest innovative rammer i deres daglige arbejde. Konceptet med highlinen på taget, grønne omgivelser og træningsfaciliteter harmonerer rigtig godt med vores værdier, da vi tror på, at medarbejdernes trivsel og sundhed smitter af på deres arbejdsindsats og i sidste ende skaber enestående kundeoplevelser, siger Henrik Ernlund Pedersen, Managing Director for SAS Institute i Danmark.

NB! Erhvervslejeloven og kontorhoteller - krav og ændringer. Konferencen afholdes d. 23. oktober 2018.

Holscher Nordberg Arkitekter har tegnet kontorhuset. Bygningens signatur bliver en lang grøn sti på toppen, der følger bygningens form fra 4. etage til 8. etage. Langs stien skaber borde og bænke sociale samlingspunkter, hvorfra udsigten til indre by og havnen kan nydes og benyttes som pusterum. På en del af tagfladen giver solceller byggeriet et moderne og miljøvenligt udtryk og sikrer et lavt energiforbrug. På highlinen og i nærområdet vil der også være mulighed for blandt andet udendørstræning og urban gardening samt et tilknyttet orangeri og café.

Havneholmen ligger tæt på city, den kommende Fisketorvets Metro Station og med nem adgang til lufthavn og motorvejsnettet. Området er udviklet af Skanska og udover boliger har Pandora, L’Oréal og flere internationale virksomheder valgt at placeres deres hovedsæde på Havneholmen.

CPH Highline er det sidste projekt på Havneholmen. Det afslutter 12 års arbejde med at skabe en ny bydel med erhverv og boliger lige ved vandet og city. Første fase af CPH Highline står klar til indflytning til juli 2020.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i København frem til 2030