Schmidt Hammer Lassen fyrer 20 af sine i alt 180 medarbejdere. i Aarhus afskediges 13 og i København siger man farvel til 7 fra virksomheden, der i 2008 blev opkøbt af Perkins+Will.

Ifølge Politiken Byrum har Schmidt Hammer Lassen Architects iværksat en omfattende sparerunde, hvor 20 af virksomhedens 180 medarbejdere fyres.

Sanne Wall-Gremstrup, administrerende direktør i Schmidt Hammer Lassen, fortæller til avisen, at fyringerne er en konsekvens af, at Schmidt Hammer Lassen Architects gennem de seneste år har været igennem en voldsom vækst, men dels kke har haft nok fokus på nye opgaver, dels har tabt flere af de større opgaver, man har budt på.

Schmidt Hammer Lassen blev i begyndelsen af 2018 købt af amerikanske, der har over 2.000 ansatte fordelt på 25 kontorer. Direkte adspurgt afviser Sanne Wall-Gremstrup  over for Politiken Byrum, at Schmidt Hammer Lassen har svært ved at komme ud på det internationale marked.

NB! Skolebyggeri - de bedste løsninger. Kurset afholdes d. 6. november 2019.

- Nej, det vil jeg ikke sige. I vores projektarbejde har vi primært internationalt arbejde, og nu har vi en international partner. Det tager tid, inden man får forløst den største del af potentialet, men vi arbejder allerede sammen med Perkins+Will på projekter i USA, blandt andet et stort sygehusprojekt i San Francisco. Så det er absolut på vej, siger hun til avisen. 

Schmidt Hammer Lassen blev grundlagt i Aarhus i 1986 af arkitekterne Morten Schmidt, Bjarne Hammer og John F. Lassen, og er i dag under ledelse af alle 3 stiftende partnere sammen med partnere Kim Holst Jensen, Kristian Lars Ahlmark, Chris Hardie, Rong Lu, Mads Kaltoft, Kasper Frandsen, Nathan Smith, Tiago Pereira, Rasmus Kierkegaard, Sanne Wall-Gremstrup og Elif Tinaztepe.  Virksomheden har kontorer i  København, Aarhus og Shanghai.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den nye Planlov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne