Efter næsten 1,5 år med rekordmange huskøb, var der færre danskere, der fik sig et nyt hjem i 3. kvartal 2021. Men priserne på de handlede huse er steget det seneste år.

I 3. kvartal fik 11.791 parcel- eller rækkehuse en ny ejer. Det er det laveste antal hushandler siden 1. kvartal 2020, hvor coronapandemien begyndte at tage fart. Samtidig blev husene i 3. kvartal solgt til 12,2 procent højere priser end året før. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.

- Siden coronapandemien for alvor tog fart i foråret 2020, har mange købt nyt hus. Men i 3. kvartal har vi set færre handler end i de 5 foregående kvartaler. Prisstigningerne det seneste år kan naturligvis gøre det vanskeligere at være på husjagt, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 5. april 2022.

Selv om der fortsat er forholdsvis få huse til salg, og de sælges ret hurtigt, er der dog stadig mange, der i 3. kvartal fik en rabat ved huskøb. Det gælder på tværs af alle regioner. Danskere, som i 3. kvartal købte hus med rabat, fik i gennemsnit forhandlet omkring 94.000 kr. af prisen på et typisk hus på 140 kvm.

- Selvom der har været høj aktivitet på boligmarkedet, kan langt de fleste huskøbere stadig forhandle sig til en bedre pris, inden købsaftalen underskrives. På landsplan lykkedes det for omkring 2 ud af 3 boligkøbere at købe hus til en lavere pris, end huset var sat til salg til. Men der er regionale forskelle på, hvor mange huse der sælges med rabat. I Region Nordjylland er det mest almindeligt med rabat. Her får 78 procent af huskøberne forhandlet prisen ned. I Region Hovedstaden bliver den mindste andel af huse handlet ned i pris ved salget, men det sker alligevel i 57 procent af handlerne, siger Ane Arnth Jensen.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030