Nordjysk rigmand må punge ud med 165.000 kr. for at købe 1,53 kvm vejareal af Københavns Kommune, så et projekt med 10.500 kvm boliger på Amager kan realiseres.

Borgerrepæsentationen i København godkendte i juni 2020 en lokalplan, der skal bane vejen for 10.500 kvm ungdoms- og familieboliger mellem Englandsvej og Vatnavej på Amager.

Lokalplanen har dog ikke kunnet udmøntes i sin helhed, fordi et vejareal på 1,53 kvm er placeret som et ulogisk hak ind i købers ejendom, og derved forhindrer, at der kan bygges i en lige linje helt ud til Englandsvej, fremgår det af et notat fra kommunen.

Udvikleren Englandsvej 51 ApS, som ifølge cvr-registret har den nordjyske rigmand Eigild Bødker Christensen som reel ejer, har derfor rettet henvendelse til Københavns Kommune med et ønske om at købe det 1,53 kvm store vejareal, hvilket borgerrepræsentationen gav grønt lys til den 21. januar 2021.

Medlem af borgerrepræsentationen for Venstre, Jens-Kristian Lütken, har spurgt ind til, hvordan prisen på et vejareal på blot 1,53 kvm kan ende på 165.000 kr.

Syn og skøn - konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholde den 22. september 2021.

"Prisen er udtryk for den værdi, vejarealet har for køberen", lyder svaret i et notat fra kommunens økonomiforvaltning.

Ifølge forvaltningen vil det give mulighed for at flytte byggelinjen, så der sikres en bedre udnyttelse af ejendommen. Der kan med flytningen opføres større gårdrum, og at friarealerne kan placeres på sydsiden af bygningen i stedet for nordsiden, hvilket giver et bedre og mere solrigt udeareal.

"Flytningen giver desuden køber mulighed for at opføre i størrelsesordenen 150 etagemeter mere på den samlede bebyggelse. Det er derfor byggemæssigt og økonomisk attraktivt for køber at tilegne sig arealet, hvilket har påvirket prisen i opadgående retning", skriver forvaltningen.

Projektet omfatter en samlet karrélignende boligbebyggelse samt et enkeltstående punkthus, som danner overgang fra karrébyen langs Englandsvej til villakvarteret langs Vatnavej.

På Englandsvej 51 og Ulrik Birchs Allé 47, som Englandsvej 51 ApS i februar 2020 købte for 71 millioner kr., skal der efter planen opføres en boligbebyggelse med familie- og ungdomsboliger, hvor der tidligere har ligget en bilhandel. Derudover ønsker ejeren af Irlandsvej 5 at konvertere den eksisterende erhvervsejendom til boliger samt opføre en mindre boligbebyggelse mod Vatnavej.

Kommunen stiller krav om, at der skal etableres 2.500 kvm almene boliger inden for området.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter