Aalborg Kommune udbyder en 17.552 kvm grund med en rimelig attraktiv beliggenhed ved Indkilde Alle i Gug. Der må bygges 4.000 kvm på grunden.

Storparcellen ligger umiddelbart ved bydelscentret i Gug og i kort gåafstand fra bl.a. Gug Skole og bydelens øvrige fritidsaktiviteter.

Ejendommen er omfattet af delområde A og B i lokalplanforslag 4-3-111 "Boliger og erhverv, Indkilde Alle, Gug" og kan anvendes til boligformål i form af åben-lav, tæt-lav samt etageboliger.

Delområde A kan tillige anvendes til erhvervsformål som klinikker, kontorer, service, butikslignende formål som f.eks. rejsebureau og frisør.

I delområde A tillades et samlet etageareal på max 1.000 kvm, såfremt der bygges i to etager og fodaftrykket samlet set ikke overstiger 600 m2.

I delområde B tillades et samlet etageareal på max 3.000 kvm, såfremt der opføres en blanding af 1-2 etagers boliger og fodaftrykket samlet set ikke overstiger 1.900 m2.

Pris
Mindsteprisen for storparcellen er fastsat til 12.000.000 kr ex moms.

Budfrist
Grunden sælges efter onsdag den 19. august 2020 på grundlag af indkomne købstilbud.

Baggrund og formål

Lokalplanen omfatter et område, der har ligget ubebygget og 'ufriseret' ved Vissevej og Indkilde Alle i bydelen Gug, der ligger i den sydøstlige del af Aalborg. 

Gug er en bydel i Aalborg, der oplever stærk vækst med en massiv tilflytning og boligudbygning, hvilket understøtter behovet for en indsats med forskønnelse af, og boligudvikling på, det
eksisterende ubebyggede areal. Der er 15.000 indbyggere i Gug, som ligger 4 km fra Aalborg centrum.

Formålet med planlægningen er, at give mulighed for at opføre en ny bebyggelse, der primært rummer boliger, men også let erhverv som fx frisør, klinikker, kontor eller lignende langs
Vissevej. 

Langs planområdet mod nord ligger en jernbane til Østhavnen som bruges få gange om ugen, men på sigt forventes det, at der kan komme flere togkørsler om dagen.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter