Aarhus Kommune ejer vejmatriklen langs baneterrænnet mellem Bruuns Bro og Frederiksbro ved banegraven. I en aftale har parterne bag planlagt arealudviklingsselskab fordelt mindst 110.000 kvm byggeretter mellem sig.

I oktober 2018 besluttede byrådet i Aarhus at indgå i nærmere drøftelser om et muligt samarbejde om en potentiel overdækning af banegraven på arealet mellem Aarhus H og Frederiks Bro.

Ud fra de drøftelser er der mellem kommunen og DSB Ejendomsudvikling, MT Højgaard, og PensionDanmark nu opnået enighed om en samarbejdsaftale, der kan danne grundlag for et projektsamarbejde, som også Aarhus Kommune vil kunne indtræde i. Parterne er kommet frem til en aftale, hvor man også har fordelt byggeretterne mellem sig.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 27. november 2019.

- DSB ejer 80 procent af arealerne, Aarhus Kommune ejer 20 procent. Så er DSB kommet med PensionDanmark, som har allieret sig med MT Højgaard som entreprenør. Og det, der er lagt op til i aftalen her, er, at dem der har 80 procent, altså DSB, får en byggeret på cirka 40 procent. Aarhus Kommune, der har et areal på 20 procent, får en byggeret svarende til cirka 10 procent. Det giver cirka 50 procent procent. De sidste 50 procent går til PensionDanmark, som skal putte pengene ind for at realisere projektet, hvis og når vi kommer så langt, sagde rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, da sagen blev behandlet på et byrådsmøde den 11. september.

Aarhus Kommunes arealer skal efter planen skydes ind i et fælles arealudviklingsselskab. Foruden byrådets godkendelse kræver det dog, at opnår samtykke fra Ankestyrelsen til dels at overføre byggeretterne uden udbud og dels til at være medejer af arealudviklingsselskabet.

MT Højgaard og PensionDanmark etablerer ifølge aftalen et fælles projektselskab, der bliver kapitalejer i arealudviklingsselskabet.

Matriklerne, der skal udvikles, omfatter samlet et areal på 34.000 kvm, og der lægges op til byggeri af minimum 110.000 kvm.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND