Det er ikke lige meget, om parcelhuset har et energimærke E eller B, når boligen skal sælges. Den gennemsnitlige gevinst ved at forbedre boligen en energiklasse er 50.000 kr., og en energirigtig bolig står højt på listen hos hver 4. boligkøber, viser tal fra Dansk Byggeri.

Hvis et 100 kvm stort parcelhus går fra energimærke G til E ved eksempelvis at isolere hulmuren og udskifte vinduerne, stiger husets salgspris med 113.000 kr.

Den gennemsnitlige gevinst ved at forbedre boligen en energiklasse er cirka 50.000 kr., viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse.

NB! Energioptimering og vedvarende energi i byggeprojekter. Kurset afholdes d. 1. oktober 2019.

- Når boligejerne energirenoverer, så fremtidssikrer de boligen. Både i forhold til at udgifterne til el og varme ikke eksploderer, men også i forhold til at kunne sælge boligen på et senere tidspunkt. Der er ingen tvivl om, at jo bedre energimærke boligen har, jo højere er salgsprisen, og jo mere attraktiv er den, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

Hvis man spørger boligkøberne, hvad de ser efter, når de leder efter ny bolig, så svarer hver fjerde boligejer, at energirigtigt byggeri er et væsentligt parameter, hvis de skulle skifte bolig.

NB! Genbrug i byggeri og ejendom. Kurset afholdes d. 12. november 2019.

- Det viser, at et godt energimærke har betydning for mange boligejere, og at de også ser på udgifterne til el, vand og varme, når de vælger deres fremtidige bolig, siger Camilla Damsø Pedersen.

I dag har 650.000 bygninger i Danmark et energimærke, og 225.000 boliger har et energimærke E eller dårligere.

- Netop fordi det er et lovkrav, at alle boliger, der skal sælges eller lejes ud, skal energimærkes, er der også helt automatisk flere, som får en energimærkerapport og sætter sig ind i boligens energimæssige stand. Boligkøbere tænker i langt højere grad grønt, og det fokus ser kun ud til at vokse, siger Camilla Damsø Pedersen.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse