I Region Nordjylland er byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital i fuld gang. Når sidste skrue bliver sat fast i 2020, får de kommende medarbejdere og patienter omkring 170.000 kvm at bevæge sig på. På grund af bygningernes funktion er brandsikkerhed helt afgørende, mener brandeksperten Peter Hofman-Bang, der også peger på isoleringens vigtige rolle heri.

I Nordjylland er byggemaskiner, håndværkere og rådgivere i fuld gang med at udforme det, der ender med at blive det nye Universitetshospital i Aalborg. Det nuværende universitetshospital ligger i dag på flere matrikler, men de fleste funktioner vil for fremtiden blive samlet på én, når Nyt Aalborg Universitetshospital slår dørene op i 2020. Og når så mange mennesker vil have deres daglige gang under samme tag, stiller det store krav til brandsikkerheden i bygningen.

I valget af byggematerialer har brandsikkerhed været en topprioritet, og derfor blev det en brandsikker stenuldsløsning fra Rockwool, der skal isolere taget på det store byggeri. Og det er et fornuftigt valg, mener brandekspert Peter Hofman-Bang, overingeniør hos SikkerhedsBranchen.

NB! Jylland: Bygningsreglement BR18 er nu obligatorisk. Kurset afholdes d. 11. december 2018.

- I byggeriet af et hospital er det helt afgørende, at der er fokus på brandsikkerhed - både i forhold til trygheden og sikkerheden på hospitalet, men også i forhold til driften hvor selv mindre forstyrrelser kan koste liv og velfærd for patienterne. Bygningsreglementet siger meget tydeligt, at brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele dens levetid. Med ubrændbar stenuldsisolering som i Nyt Aalborg Universitetshospital er der høj grad af sikkerhed for, at man ikke kommer til at kompromittere brandsikkerheden ved eksempelvis installationsgennemføringer i brandsektionsadskillende vægge, siger Peter Hofman-Bang.

- Med valget af ubrændbar isolering er det desuden nemmere at overholde det nye Bygningsreglements bestemmelser om brandsikkerhed i byggeriet under opførelsen, herunder sikkerheden ved de ofte betydelige oplag af isoleringsmaterialer, tilføjer han.

Andre hospitalsbyggerier bekræfter tendensen
Det er dog ikke kun i hospitalsbyggeriet i Aalborg, at brandsikre byggematerialer er blevet valgt til. Også i andre danske hospitalsbyggerier har man valgt brandsikre stenuldsløsninger fra Rockwool for at beskytte patienter, medarbejdere og bygning i tilfælde af brand. Det tæller eksempelvis Skejby Hospital, Rigshospitalet og Nyt Herlev Hospital, hvor brandsikkerhed har været en topprioritet hos arkitekter og bygherrer. Dette understreges af Matthias Lehr, én af arkitekterne bag Herlev Hospital, hvortil Rockwool har leveret sit brandsikre terrassesystem.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 15. januar 2019.

- Med hensyn til tagterrassen på Nyt Herlev Hospital var både Region Hovedstaden som bygherre og vi som arkitekter meget opsat på, at den skulle bygges af brandsikker isoleringsløsning. Det er afgørende på et hospital, hvor rigtig mange patienter og medarbejdere har deres daglige gang. Derfor faldt valget på Toprock Terrace System, som både har den hårdhed en tagterrasse kræver og samtidig er brandsikker, siger Matthias Lehr.

Så sent som i juni måned opstod der en omfattende brand på Holbæk Hospital, hvor omkring 100 brandmænd måtte trække i arbejdstøjet og slukke den voldsomme brand, der spredte sig over 4.000-5.000 kvm. Heldigvis kom ingen til skade, men hospitalet kunne ikke modtage patienter i 7 timer.

Fakta om Nyt Aalborg Universitetshospital

 


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder