Gennem 8 måneder har Mediationsinstitut i projektet Nye veje mod byggeriets konflikter undersøgt, hvordan vi kan få bedre, hurtigere og billigere konfliktløsning i den danske byggebranche. Mediationsinstitut har i løbet af projektet talt med 17 danske og udenlandske eksperter og modtaget input fra 162 aktører – herunder entreprenører, bygherrer, rådgivere, advokater og mediatorer i den danske byggebranche.

Mediationsinstitut anslår, at juridiske konflikter og retssager årligt koster byggebranchen 2,2 milliarder kr., hvilket svarer til 22 procent af branchens resultat efter skat.

- Der er rigtig mange gode takter i byggeriet, som peger i retningen af mere fokus på mediation i fremtiden. Vi har set en solid indsats de seneste år for at øge kendskabet til mediation, og der er potentiale for at branchen vil gå skridtet videre og indarbejde mediation i byggeriets regler, som vi har set det i andre lande, siger Louise Lerche-Gredal, direktør i Mediationsinstituttet.

Men der er også barrierer. I den seneste spørgeskemaundersøgelse pegede 80 procent af branchens repræsentanter på manglende kendskab som en væsentlig barriere for brug af mediation i byggekonflikter. En anden væsentlig barriere er byggebranchens stærke tradition for juridiske konfliktløsningsmetoder. Ifølge advokat og mediator, Jes Anker Mikkelsen, overvejer parterne ofte slet ikke mediation.

NB! Jylland: Rådgivers honorering og erstatningsansvar. Afholdes d. 22. november 2017.

- Min oplevelse er, at parterne i byggebranchen næsten har en automatisk tilgang til konfliktløsning. Hvis man ikke kan blive enige, så går man i voldgift, så er det videre til syn og skøn, og så kører hele apparatet. Det er meget traditionelt, og der er ikke så mange, der tænker mediation ind, forklarer mediator Jes Anker Mikkelsen.

Louise Lerche-Gredal mener, at parterne kan se fordelene ved at afprøve mediation i praksis.

- Det kræver ofte praktisk og mere direkte erfaring med mediation, før man til fulde forstår, hvad processen kan tilbyde, og før man oparbejder de dialogbaserede kompetencer, som på sigt kan benyttes bredt til byggekonflikter, siger hun.

Direktør for Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Lene Ahlmann-Ohlsen, peger ligeledes på at komme i gang og vise de gode eksempler.

NB! Rådgivers honorering og erstatningsansvar. Afholdes d. 1. november 2017.

- Opgaven de kommende år bliver at øge forståelsen for, hvad mediation kan tilbyde byggeriets parter og gøre dem trygge ved en tvisteløsningsmetode, som er anderledes end den, de er vant til gennem voldgift. Når parterne først kommer i gang med at afprøve mediation i konkrete byggesager med fagligt kompetente mediatorer, tror jeg, at vi vil se de gode erfaringer delt og brugen udvidet til flere i branchen, siger Lene Ahlmann-Ohlsen.

Mediationsinstituttet peger også på behovet for at skabe stærkere juridiske og økonomiske incitamenter for de involverede parter. 68% af branchens repræsentanter vurderer således, at manglende kontraktbestemmelser om mediation i dag udgør en væsentlig strukturel barriere.

Strukturelle tiltag – herunder kontraktklausuler, ny lovgivning, sænkning af retsafgiften og forbedrede forsikringsvilkår – kan ikke stå alene, men kan være effektive indsatsområder, der kan øge motivationen for at komme i gang med mediation.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse