De første 3 testbutikker åbner i løbet af foråret 2022. Herefter er det ambitionen, at samarbejdet skal munde ud i flere ubemandede butikker rundt i landet.

Dagrofa, parkeringsselskabet Apcoa Parking og butiksudviklingsselskabet Retail360 står bag nyt koncept med døgnåbne, ubemandede butikker. I første omgang er planen at åbne 3 ubemandede testbutikker på 3 forskellige lokationer i Danmark. Det bliver Dagrofas købmandskæde Let-Køb, der lægger navn til butikkerne og leverer fødevarerne.

De ubemandede butikker skal som udgangspunkt drives af Let-Købs købmænd, som ved siden af driften af deres eksisterende Let-Køb butik også skal stå for driften af en ubemandet butik.

- Let-Køb er en meget fleksibel butikskæde, som findes i mange forskellige konstellationer, og nu kan vi styrke vores lokale Let-Køb-købmænd med tilføjelsen af ubemandede butikker der, hvor det ikke giver mening at have en almindelig dagligvarebutik. Det betyder, at de kan tilbyde dagligvarer døgnet rundt, hvilket særligt er en fordel for Let-Køb-butikker i ferieområder, hvor butikken er lukket eller har indskrænkede åbningstider dele af året, siger Esben Keller, kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-Køb.

Udvikling af ferieboliger og ferieparker - regler, nye projekter og finansiering. Konferencen afholdes den 8. september 2022.

Kunderne kan forvente over 500 forskellige varer, og sortimentet henvender sig særligt til dem, der er på farten. Kunderne opnår adgang til butikken via en app, som kan tages i brug, når kunden har oprettet sig med NemId eller MitId.

Hos Apcoa er glæden over samarbejdet stor, da konceptet giver helt nye muligheder for udnyttelsen af en parkeringsplads. Konceptet passer godt til Apcoas eget Urban Hubs koncept, som går ud på at forbinde parkering med mobilitet og tjenester til det moderne byliv, der skal lette logistikken og de praktiske gøremål i danskernes hverdag – et koncept der i dag allerede byder på eksempelvis pakkebokse, reparation af bilruden og udlejning af elløbehjul.

- Vi er i gang med at revolutionere parkeringspladsen, og derfor er vi enormt stolte af samarbejdet og konceptet med Retail360 og Dagrofa. Det er et unikt og nytænkende koncept, der vil give merværdi til parkeringspladsen, som har et uudnyttet potentiale med ofte store og rummelige arealer, fortæller Dan Kirk, Head of Marketing, Business Development & Consumer Relations i Apcoa Parking Danmark.

Direktør Mads Laursen har sammen med sin kompagnon Michael Hansen under selskabet Retail360 udviklet konceptet til den ubemandede butik.

- Visionen med at tilbyde døgnåbne butikker uden bemanding er blevet muligt med udviklingen af højteknologiske indgangsløsninger, kassesystemer og overvågning. Vi leverer de ubemandede butikker som plug-and-play. Det vil sige, der bare skal tilsluttes strøm, internet og fyldes varer på hylderne og 1 til 2 dage efter, er du køreklar, siger Mads Laursen, direktør hos Retail360.

Logistik- og industri-projekter - største vækstmarked i Danmark. Konferencen afholdes den 20. april 2022.

- Vores løsning har et meget højt sikkerhedsniveau. Butikken er videoovervåget, og indgang kan kun ske via oprettelse med NemID eller MitID som også sikrer, at ingen under 16 kan få adgang, uddyber han.

Løsningen kræver kun hvad der svarer til arealet på en 40 fods container, hvilket svarer til 28 kvm.

Apcoa Parking administrerer 2.500 parkeringspladser i Danmark, og ser sammen med Retail360 et stort potentiale i at udvide konceptet til også at omfatte andet end dagligvarer. Konceptet kan videreføres i mange forskellige varianter, og med tiden kan ubemandede blomsterbutikker, caféer eller take-away også være en mulighed.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked