En stigning i tyske overnatning på 14 procent bag ny rekord for overnatninger i feriehuse i oktober 2021.

Oktober måned med efterårsferien satte i 2021 ny rekord for antallet af overnatninger i udlejede feriehuse med 2,9 millioner overnatninger, skriver Danmarks Statistik. Det er en stigning på 11 procent i forhold til den hidtidige rekord for oktober, der blev sat sidste år.

Rekorden blev skabt ved 2,3 millioner tyske overnatninger, hvilket er en stigning på 14 procent i forhold til sidste år. Ser man på de danske overnatninger, så var der 558.800 overnatninger i oktober, hvilket er en nedgang på 8 procent i forhold til sidste år.

I årets første 10 måneder var der i alt 20 millioner overnatninger, hvilket er det højeste antal overnatninger nogensinde i denne periode. Den hidtidige rekord fra 2019 var på 19,3 millioner overnatninger.

Udvikling af ferieboliger og ferieparker - regler, nye projekter og finansiering. Konferencen afholdes den 8. september 2022.

De danske overnatninger er steget fra 4,9 millioner overnatninger i 2019 til 10,3 millioner overnatninger i 2021, hvilket mere end opvejer tabet af udenlandske overnatninger under coronapandemien.

Ved udgangen af oktober er der booket 55.400 husuger for resten af året, hvilket er en kraftig stigning i forhold til samme tidspunkt sidste år. Dette skal ses i lyset af, at de danske grænser blev lukket i slutningen af oktober 2020.

Rekorden i antallet af overnatninger i årets første 10 måneder og bookingtallene for resten af året tyder på, at 2021 bliver et nyt rekordår for feriehusovernatninger og dermed overgår den hidtidige rekord fra 2019, skriver Danmarks Statistik.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter