Da CapMan Real Estate og Casa i 2020 indgik aftale om ejendomsprojektet Kobber Engen i Kirkebjerg, indgik de samtidig en af de største enkeltstående ejendomshandler i året. 8 måneder senere er milliardbyggeriet klar til at afholde det traditionsrige rejsegilde.

De mange deltagere ved dagens rejsegilde var en påmindelse om byggeriets størrelse og betydning for Brøndbys nye Kirkebjerg-område. De 4 boligkarréer på grunden begynder at tage form, og konturerne af områdets kommende grønne arealer fremtræder tydeligere, for hver dag der går.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18 januar 2022.

- Området har vist sig at have et enormt udviklingspotentiale. Det grå, sjælløse industriområde, der før udgjorde Kirkebjerg, tager nu form og bliver til det attraktive boligområde, det kan være. Den transformation kan kun gennemføres med godt håndværk og stor kvalitetsforståelse, hvilket håndværkerne på Kobber Engen da også udviser hver eneste dag, siger Robert Feldt, investment director, CapMan Real Estate.

Byggeriets 37.440 kvm på Søndre Ringvej 27 ligger blot få minutters gang fra Glostrup station og den nye letbane, som åbner i 2025. Projektet er fordelt på i alt 463 boliger i 4 boligkarréer samt et parkeringshus med plads til 390 biler, så der gives plads til mange grønne arealer. Lejlighederne, der alle får altan eller terrasse, varierer i størrelsen fra 1-5 værelser (60-112 kvm).

Finansiering af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 31. august 2021.

- Kobber Engen er et eksempel på, hvad man kan udrette indenfor byggeri på forholdsvis kort tid med den rette kombination af visionære politikere, ambitiøse investorer og – ikke mindst – dygtige håndværkere, der med deres rutine og ekspertise kan transformere et gråt erhvervsområde til en grøn oase med attraktive boliger. Det er dem, vi fejrer ved dagens rejsegilde, siger administrerende direktør Torben Modvig, Casa.

Boligbyggeriet bygges til DGNB Guld. Første del tages i brug i foråret 2022, mens sidste del af byggeriet afleveres i starten af 2023 – altså er der cirka 1,5 år tilbage af den samlede byggeproces.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse