I dag, den 21. juni 2017, er der rejsegilde på et nyt og unikt byggeri i Lisbjerg, der består af 40 bæredygtige, almene boliger.

Den nye by i Lisbjerg tager form, og i denne uge kan boligforeningen AL2bolig hejse flaget til rejsegildet for 40 almene boliger, der er bygget i bæredygtige materialer. Byggeriet udgør sammen med det netop færdige Bakkehusene de allerførste nye boliger i Lisbjerg, som over de kommende årtier bliver forvandlet til en tæt og levende by med plads til op mod 25.000 indbyggere.

Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø glæder sig over, at byggeriet i Lisbjerg skrider frem og tilfører området dynamik.

NB! Jylland: Byggeri af boliger til dem over 60 år. Konferencen afholdes d. 23. november 2017.

- Det er et nyskabende boligbyggeri, som kommer til at sætte dagsordenen for et dynamisk og mangfoldigt Lisbjerg. De er en forsmag på, hvad vi ønsker Lisbjerg skal blive til – en unikt beliggende og helt ny type by, der gennem spændende arkitektur, byliv og bæredygtighed skaber rammen for det gode liv, siger han.

Tegnestuen Vandkunsten er arkitekterne bag AL2boligs nye bæredygtige boliger, som består af 35 familieboliger og 5 ungdomsboliger. Boligerne bliver et bud på et moderne dansk træhus med ubehandlede træfacader og stort fokus på bæredygtighed. Desuden får AL2boligs byggeri en dejlig udsigt og nem adgang til både supercykelsti og Letbanen.

- Vores boliger får en fantastisk beliggenhed i et område med spændende ambitioner for fremtiden. Vi er stolte af at kunne spille ind i den bæredygtige dagsorden, der er for Lisbjerg, og vi forventer, at vores byggeri vil danne ramme for både byliv og fælleskab, siger Allan Werge, direktør i AL2bolig.

NB! Jylland: Bæredygtig certificering af byggeri og ejendom - DGNB. Kurset afholdes d. 30. november 2017.

De 40 almene boliger er blevet til som en del af en konkurrence om ”Fremtidens bæredygtige almene bolig”, som AL2bolig vandt sammen med Aarhus Kommune. Konkurrencen var udskrevet af det daværende ”Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter”. Konkurrencens formål var at få realistiske bud på 2 typer bebyggelser, tæt-lav og etagebyggeri, som kunne bidrage til at fortsætte en stærk tradition inden for dansk boligarkitektur og samtidig medvirke til udvikling af fremtidens bæredygtige almene boliger.

Rejsegildet finder sted den 21. juni klokken 14. Parkering ved Lisbjerg Skole.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i Jylland

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked