Den danske transaktionsvolumen for erhvervsejendomme i 2016 endte på det højeste niveau siden finanskrisen, og aktiviteten overgik 2015 med 10 milliarder kr. Der blev i alt solgt ejendomme for 64 milliarder kr. Stigningen var især drevet af udenlandske investorer.

I løbet af de senere år er den danske transaktionsvolumen vokset signifikant, og 2016 volumen på 64 milliarder kr. nåede næsten samme niveau, som blev observeret i 2006 på 67 milliarder kr. – det højeste niveau nogensinde, viser den seneste markedsrapport fra RED Property Advisers som udsendes i dag, og hvor tallene for 2016 nu er gjort op.

NB! Bestyrelsesarbejde i ejendomsselskaber. Konferencen afholdes d. 6. september 2017.

I et år, hvor den europæiske transaktionsvolumen rent faktisk oplevede et markant fald på 23 procent, steg den danske transaktionsvolumen hele 18 procent. Det markante fald i Europa var især relateret til udviklingen i Storbritannien og særligt i London. Som følge af adskillige usikkerheder omkring de makroøkonomiske forhold, herunder konsekvenserne af Brexit og præsidentskiftet i USA, vender flere og flere investorer sig mod de mere stabile og inflationssikrede cash flows forbundet med ejendomsinvesteringer.

Således er det ikke blot de danske investorer, der er aktive på det danske marked. I løbet af 2016 har de udenlandske investorer taget en endnu større markedsandel og udgør nu 41 procent af den totale transaktionsvolumen. Det svarer til en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2015.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Konferencen afholdes d. 10. oktober 2017.

De seneste 5 år har de udenlandske investorer især domineret retail-segmentet, og 2016 var ingen undtagelse. Dog var 2016 også et år, hvor de udenlandske investorer viste en øget interesse også for bolig- og kontorsegmentet, og tilsammen udgjorde disse 2 segmenter sammen med retail-segmentet 85 procent af udenlandske investorers samlede investeringsaktivitet i 2016.

De udenlandske investorer har med deres store købsinteresse, medvirket til et yderligere nedadgående pres på afkastkravet set i forhold til 2015. Dette gælder især for de ovennævnte segmenter, hvor prime afkastkravene har nået niveauet 4 procent inden for kontorsegmentet, 3,6 procent inden for boligsegmentet og 3 procent inden for retailsegmentet. I slutningen af året blev der sågar registreret enkelte transaktioner inden for kontorsegmentet til lige under 4 procent i afkast.

NB! Jylland: Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Konferencen afholdes d. 7. september 2017.

Fremadrettet forventes den globale usikkerhed forsat at påvirke investorerne, og med henblik på stadig flere forandringer i samfundet og erhvervslivet, vil ejendomme adskille sig som værende en mere traditionel og forudsigelig aktivklasse sammenlignet med eksempelvis det mere volatile aktiemarkedet.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne