Ifølge forvaltningen i Aarhus Kommune har Brabrand Boligforening i strid med reglerne påbegyndt et renoveringsprojekt af en boligblok i Toveshøj. Nu vil rådmanden sætte boligforeningens byggesager under skærpet tilsyn.

En boligforening skal have grønt lys fra Aarhus Kommune, før den kan gå i gang med store renoveringer af støttede boliger.
 
De regler har Brabrand Boligforening imidlertid forbrudt sig imod ved at gå i gang med renoveringen af en boligblok i Toveshøj uden, at byrådet har haft mulighed for at drøfte, om den 108 millioner kr. dyre istandsættelse er en bedre løsning end for eksempel anlæg af nye boliger, som vil koste cirka det samme.
 
Normalt godkender kommunen økonomien, inden bygherrer skriver kontrakt med håndværkerne og køber materialer. Men i den konkrete sag har Brabrand Boligforening sat håndværkerne i arbejde uden at have de nødvendige tilladelser på plads. Det til trods for, at budgettet for istandsættelsen var steget fra 88 millioner kroner i planlægningen, til 108 millioner kr. da de konkrete priser var hentet hjem.

NB! Jylland: Bofællesskaber og nye boformer. Konferencen afholdes d. 23. oktober 2019.
 
Således har Brabrand Boligforening allerede udført arbejde for 37 millioner kr. alene i håndværkerlønninger, og 60 procent af arbejdet i boligblok nummer A17 i Toveshøj uden at få lov til at gå i gang.
 
- Det er kritisabelt, at Brabrand Boligforening har set stort på reglerne og frataget Aarhus Byråd muligheden for at drøfte, hvordan pengene bedst bliver brugt i Gellerup og Toveshøj. Byrådet er meget opsat på at præge udviklingen i en positiv retning, men det kan vi ikke, hvis vi ikke er med til at bestemme, om vi sætter gamle boliger i stand, eller i stedet bygger nye boliger., siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.
 
Han indstiller nu til Magistraten, at Aarhus Kommune skal sætte Brabrand Boligforenings byggesager under skærpet tilsyn sådan, at der ikke opstår nye situationer, hvor store byggeprojekter bliver sat i gang uden de nødvendige tilladelser. Samtidig indstiller han, at renoveringen af blok A17 kan gøres færdig.
 
- Set fra et samfundsperspektiv, er det simpelthen for dyrt at annullere renoveringsarbejdet, når man allerede er mere end halvvejs færdig med opgaven. Brabrand Boligforenings byggesager kommer nu under et skærpet tilsyn, så vi sikrer os, at der er styr på tingene fremover, siger Bünyamin Simsek.
 
Magistraten skal behandle sagen i dag, den 25. marts 2019.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i København frem til 2030