Ungdomsboligerne skal opføres på en 16.000 kvm stor grund, der har været ejet af 2 forskellige køleskabsfabrikanter, en konkursramt ejendomsudvikler, og nu en pensionskasse, der betinget har videresolgt den til en anden pensionskasse.

I 1945 købte den tidligere køleskabsfabrikant Atlas et 15.740 kvm stort areal på Lundtoftevej 160 i Kgs. Lyngby af Københavns Magistrat, og etablerede en køleskabsproduktion på ejendommen. I 1966 flyttede virksomheden dele af produktionen til Ballerup, og solgte ejendommen til Electrolux.

Da Electrolux nedlagde produktionen blev ejendommen solgt til Sjælsø Gruppen, der gik konkurs i 2013, og i sommeren 2015 købte Danica ejendommen for 5 millioner kr., og fik tilladelse til at nedrive de tomme produktionsbygninger. Danica har sidenhen betinget solgt ejendommen til PensionDanmark, som nu udvikler et projekt med ungdomsboliger på grunden. Et lokalplanforslag for projektet er netop sendt i høring.

Lokalplanen giver konkret mulighed for at opføre 8 klyngehuse i maksimalt 4 etager og med 475 ungdomsboliger til cirka 520 beboere. Der vil blive tale om bebyggelse i op til 16,5 meters højde. I tilknytning til ungdomsboligerne etableres administrationskontor og anvisningsfaciliteter for DTU´s boligfond. Lokalplanen åbner mulighed for op til 17.500 kvm ny bebyggelse, som Tegnestuen Vandkunsten har sat stregerne til.

NB! Skolebyggeri - de bedste løsninger. Kurset afholdes d. 6. november 2019.

I det sydvestlige hjørne af ejendommen Lundtoftevej 160 ligger 2 nedgravede olietanke på hver 100 kubikmeter. Der er ved en miljøundersøgelse konstateret olieforurening omkring tankene. Ved gennemførsel af det planlagte byggeri på ejendommen efterlades olietankene i jorden mens størstedelen af olieforureningen graves op. Olien er ”tung olie”, hvilket betyder, at den ikke flytter sig i jorden.

"Den udgør ikke et problem for hverken grundvandet i området eller for indeklimaet i det kommende byggeri", lyder det fra forvaltningen i Lyngby-Taarbæk Kommune i et svar til Byplanudvalget, som har spurgt ind til, hvorfor olietankene ikke skal fjernes.

Mere udvikling i området er på vej

Vest for grunden ligger virksomheden Cobham, som Velliv Ejendomme i 2009 købte for 88 millioner kr., mens der øst for grunden ligger en kontorbygning, som tidligere husede BWE i en ejendom, som WRE Denmark i begyndelsen af 2018 købte for knap 215 millioner kr.

På længere sigt er det tanken, at hele området skal omdannes fra et erhvervsområde til et blandet bolig- og erhvervsområde. Ideen er at skabe rammen for et attraktivt blandet bolig- og erhvervsområde, som ligger tæt på DTU, indkøbsmuligheder og den planlagte letbane.

De 2 grunde, der ejes af WRE og Velliv, får derfor indgår derfor i rammelokalplan, der ikke er byggeretsgivende. Den endelige placering og udformning af bebyggelsen i de 2 delområder skal afklares i forbindelse med en supplerende byggeretsgivende lokalplan for området.

For at sikre at områderne får en blanding mellem boliger og erhverv - og dermed bliver et blandet bolig- og erhvervsområde, foreslår forvaltningen at stilles krav om, at mindst 25 procent af etagearealet skal være enten boliger eller erhverv i de respektive delområder. WRE og Velliv ønsker mulighed for at bygge bolig og erhverv i op til 24 meters højde på deres grunde.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS