Dansk økonomi står over for en afmatning, men på boligmarkedet er det værste overstået, lyder spådommen.

Dansk økonomi står over for en afmatning, men ikke en decideret krise. Det skønner Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) med en ny prognose på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

AE forventer, at BNP vil vokse med 0,8 procent i 2023, hvilket er mindre end året før (2,7 procent i 2022), men altså ikke minusvækst. I 2024 og 2025 vil væksten ifølge prognosen tage til igen med henholdsvis 1,5 og 1,7 procent.

Træbyggeri. Konferencen afholdes den 5. december 2023.

- Det har rusket godt og grundigt i dansk økonomi, men vi er kommet godt igennem både coronakrisen, forsyningskrisen og energikrisen, mens beskæftigelsen har sat rekord på rekord på trods af den historisk høje inflation. Derfor står økonomien på et solidt fundament, hvor vi godt nok forventer en noget lavere BNP-vækst i år end sidste år, men en decideret krise tror vi ikke på, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i AE.

- Når vi forventer lavere vækst i BNP, skyldes det i høj grad, at vi vurderer, at de historisk store rentestigninger fortsat ikke er slået fuldt ud igennem på økonomien, men at det vil ske i den kommende tid, siger Sofie Holme Andersen.

Fremtidens betonbyggeri. Konferencen afholdes den 23. april 2024.

De stigende renter er endnu ikke slået fuldt igennem i økonomien generelt, men ser efterhånden ud til at have slået igennem på boligmarkedet, hvor det forventes, at det værste er overstået, lyder det fra AE.

Den Europæiske Centralbank har hævet renten fra -0,5 procent i starten af juli 2022 til 3,75 procent i dag. Det er en stigning på 4,25 procentpoint på bare et år, hvilket ifølge AE er meget voldsomt.

Flade tage. Konferencen afholdes den 10. oktober 2023.

De stigende renterne gør det dyrere at låne til en bolig, hvilet får boligpriserne til at falde. De reale boligpriser er faldet støt igennem 2022 – delvist drevet af højere inflation og delvist af lavere nominelle boligpriser. AE forventer, at de reale boligpriser vil falde yderligere i 2023 og derefter blive nede til og med udgangen af 2025.

AE påpeger, at de faldende boligpriser vil det påvirke boliginvesteringerne samt byggebranchen. Lavere boligpriser fører som regel til færre handler, og med færre handler kommer færre nyrenoveringer ved overtagelse. Desuden gør lavere boligpriser det mindre profitabelt at bygge nye boliger, hvorfor der også vil opføres færre.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes den 2. november 2023.

På grund af de høje rentestigninger, boligprisfaldet og materialeomkostningerne, forventes boliginvesteringerne at være omtrent uændrede i 2023 og 2024.

AE forventer et fald i beskæftigelsen i bygge-og anlægsbranchen med cirka 9.500 personer fra top til bund. Branchen holdes oppe af anlægssektoren med alt fra anlæg af Femern-forbindelsen, over letbaner til fjernvarmeudbygning. Desuden er der stadig betydelig mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen. Det ventes at bidrage til at mindske faldet i beskæftigelse, lyder det fra AE.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne