Investeringsselskabet Crescendo har netop afsluttet aktietegningen i A/S Bolig Engtoften Viby J. Projektet, som omfatter en ny udlejningsejendom under opførelse med 70 nye 1- og 2-værelses lejligheder, blev fuldtegnet på få dage.

En gruppe private investorer erhverver i fællesskab nyopført boligejendom med 70 lejligheder i Aarhus. Crescendo oplyser i en pressemeddelelse, at der er tale om en ny udlejningsejendom under opførelse på Engtoften i Aarhus-bydelen Viby. Ejendommen består af 70 nye 1- og 2-værelses lejligheder på typisk 55 kvm.

- Ejendommen er med sin indretning og beliggenhed oplagt som bolig til unge under uddannelse samt unge par og står klar til indflytning i efteråret 2017, lyder det i meddelelsen.

NB! Aarhus investerer 81 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 1. marts 2017.

Købsprisen er 94 millioner kr. svarende 1,3 millioner kr. per bolig eller 24.000 kr. per kvm. Køberne er en mindre gruppe investorer fra Crescendos investornetværk, som samlet har skudt 17,5 millioner kr. i projektet. De kan ifølge Crescendo se frem til et forventet årligt afkast på 10 procent.

Projektet er struktureret som et aktieselskab, hvilket åbner for mulighed for at investere såvel private midler, pensionsmidler samt midler i selskaber.

NB! Ungdomsboliger i Aarhus 2017-2027. Konferencen afholdes d. 23. maj 2017.

Aarhus Kommune har gennem mange år oplevet fremgang i befolkningstallet og Danmarks Statistik forventer en yderligere fremgang fra 331.000 indbyggere i 2015 til 404.000 i 2045 – svarende til en befolkningsfremgang på 74.000 personer eller 22 procent.

Crescendo har siden 2002 formidlet 50 investeringsprojekter med en samlet en samlet købesum på 3 milliarder kr. til 175 formuende investorer.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS