Nybyggeri af almene boliger kan nu ske mellem boligselskaber og private aktører. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sender et udkast til ny bekendtgørelse om almene boliger i høring. Ændringerne skal styrke mulighederne for samarbejde mellem en almen boligorganisation og en privat bygherre og indeholder derudover forenkling af regler om udbud.

Folketinget vedtog den 28. november 2019 lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Tilsagn til nybyggeri opført i samarbejde med privat part) med forventet ikrafttræden den 1. januar 2020.

Loven giver bedre muligheder for at etablere nye almene boliger i et samarbejde mellem en almen boligorganisation og en privat bygherre med henblik på, at byggeriet bliver overdraget til den almene boligorganisation. Loven omfatter også andre tilsagnsmodtagere end almene boligorganisationer, som ifølge almenboligloven kan opføre almene boliger.

Udkastet til ændring af bekendtgørelsen følger op på lovændringen og indebærer blandt andet ændrede regler om fristen for tinglysning af skøde, krav til indholdet af overdragelsesaftale mellem den private part og den almene boligorganisation samt krav til, hvornår optagelse af lån kan ske. Udkastet til ændring af bekendtgørelsen omfatter i øvrigt:Forenkling af regler vedrørende udbud, så der generelt henvises til udbudsloven og tilbudsloven.

NB Ny lov: Samarbejde mellem almene boligselskaber og private. Kursus. Kurset afholdes den 1. oktober 2020

* For eksempel ophæves bestemmelsen om, at anvendelsen af underhåndsbud for visse byggearbejder skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

* Ophæves bestemmelsen om, at 60 procent af disse byggearbejder skal udbydes i licitation, når arbejderne udføres med henblik på forsøg, forskning eller udvikling.

* Afskaffelse af krav om fremsendelse af logistikplan, vurdering af samlet udbud samt vurdering af partnering. Der er tale om forenkling og modernisering af reglerne.

Høringsfristen er den 20. december 2019, og bekendtgørelsen  forventes at træde i kraft den 13. januar 2020.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Stormflodssikring af by- og landområder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Hvordan vi får mere liv i bykernerne