Boliga har opgjort de dyreste villaer handlet i offentligt og frit salg i 2019 fordelt på kommuner. Der er stor forskel på salgspriserne på tværs af landet.

Der blev solgt 19.700 i 1. halvdel af 2019. Men alt efter hvor i landet, man befinder sig – er der rigtig mange millioner kroners forskel på, hvad kommunernes dyreste huse anno 2019 er handlet for. Det skriver Boliga.

Det er kommunerne Gentofte, Rudersdal og Vejle - der lægger adresser til 1. halvårs 3 tophandler, der alle sammen er gået igennem til priser over 30 millioner kr.

Huskøberne i Tønder, Ærø og Læsø Kommune har omvendt skullet betale mindst, for at blive indehaver at titlerne som indehavere af årets hidtil dyreste villaer i kommunerne.

NB! Ny ejendomsvurderingslov og ejendomsbeskatning fra januar 2020 - EKSTRA. Kurset afholdes d. 14. januar 2020.

Dermed er der en prisforskel på over 34 millioner kr., hvis man sammenligner det dyreste solgte hus i Gentofte med det tilsvarende i Tønder.

Det absolut dyrest handlede hus - på det offentlige marked - i 2019 er en villa på 536 kvm på Øregårds Allé i Hellerup. Den blev købt for 36 millioner kr. i februar.

Lidt længere nordpå er kommunens største handel en udsigtsvilla på Vedbæk Strandvej, hvis næsten 660 kvm bolig og grund med tennisbane direkte ned til Øresund gik til et hammerslag på lige præcis 34 millioner kr.

Modsat de 2 andre højdespringere, er det ikke en tilsvarende Nordsjælland-kommune, der har landets tredjestørste tophandel, men derimod er det; Vejle Kommune i det østjyske.

Her slap køberne 30 millioner kr. for kommunens dyreste salg; en 436 kvm stor, moderne villa i glas og sten, der ligger i første parket til Vejle Fjord.

NB! Jylland: Ny ejendomsvurderingslov og ejendomsbeskatning fra januar 2020. Kurset afholdes d. 15. januar 2019.

De 3 kommuner, hvor køberne er sluppet fra tophandlerne med landets laveste salgspriser, finder vi ikke overraskende i de dele af landet, hvor husene som regel udbydes til salg for noget mere beskedne beløb.

Den mindste salgspris er i Tønder, hvor en 212 kvm stor murstensvilla - købt for 1,83 millioner kr. - er kommunes hidtil dyreste handel i 2019. Det oplyser Boliga.dk. 

På Ærø er kommunes dyreste handel et byhus fra 1886 på 212 kvm beliggende i Ærøskøbing - det gik til 1,92 millioner kr. i juli.

Til sidst er det i Læsø Kommune, at en 123 kvm stor villa på Estrupvej blev solgt for 2,2 millioner kr. - hvilket altså er den højeste pris i den jyske økommune i år – men den samlet set 3. mindste tophandel på landsplan.

Se det dyreste hussalg i din kommune her.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS