Butikker med tomme ruder og til leje-skilte, bliver stadig flere i både gågader og shoppingcentre. Tomgangen i centrene er nu over 8 procent, og den tabte butiksleje er steget med næsten 20 procent siden juli 2019.

Både i butikscentre og på handelsgader i byerne er der flere tomme lejemål end for bare 1 år siden. Det viser en analyse fra EjendomDanmark.

I juli 2020 ligger tomgangen for shoppingcentre på 8,2 procent. Til sammenligning har gadebutikker en tomgang på 7,6 procent. Det er 1,3 procentpoint mere end sidste år og betyder, at shoppingcentrenes tabte butiksleje er steget med næsten 20 procent på et år. Særligt nedlukningen i foråret bidrog til den negative udvikling, og nu står et usikkert efterår for døren.

- Jeg er bange for, at vi kan stå over for et efterår, hvor hjælpepakkerne er udløbet, men problemerne er blevet, og butikkerne må lukke på stribe. Udviklingen i corona kan også spille ind på købelysten i de kommende måneder, siger Jannick Nytoft, administrerende direktør i EjendomDanmark.

En analyse fra EjendomDanmark viser, at butikkerne har ophobet restancer og henstand for 2,5 milliarder kr. Samlet er knap 10 procent af årets butiksleje i restance.

Per Nyborg, administrerende direktør for Institut for Center-Planlægning, følger udviklingen nøje i de danske shoppingcentre. Centrene har blandt andet været præget af, at udvalgte butikskæder har reduceret antallet af butikker, og der har også været enkelte konkurser.

BUTIKS-udvikling i en ny tid. Konferencen afholdes den 11. november 2020.

- Vi er for alvor spændt på, om der vil ske en yderligere reduktion i antallet af butikker i løbet af efteråret. En del butiksejere har klaret sig igennem med støtte via hjælpepakker. Når hjælpepakkerne ændres eller falder væk, er der en betydelig risiko for, at vi vil se flere butikslukninger – især hvis smittetrykket igen er stigende, siger han.

Særligt shoppingscentrene i Region Hovedstaden og Region Syddanmark har oplevet en større tomgang end resten af landet, fremgår det af EjendomDanmarks analyse. For hovedstadens vedkommende, kan det hænge sammen med, at kunderne ændrede deres handelsmønster, da corona var på sit højeste.

- I en periode var der helt klart en tendens til, at kunderne handlede meget mere lokalt, end de hidtil har gjort. For eksempel har de store centre i hovedstadsregionen været vant til en kundestrøm fra det regionale opland – og når de pludselig udebliver, så kan det mærkes, siger Per Nyborg.

Jannick Nytoft håber, at centrene vil komme tilbage på sporet, men det vil formodentlig kræve en omstilling fra centrenes side.

- Centrene skal revurdere, om de har det rette mix til kunderne, og hvordan de bedst muligt får sat de kvm i spil, som ikke er i brug, siger han.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne