Omsætningen i Randers midtby de sidste 20 år er faldet med 800 millioner kr., mens opsætningen i Paderup, hvor Randers Storcenter ligger, i samme periode er steget med 700 millioner kr. Aflastningscentret skal derfor have indskrænket udvidelsesrammerne.

Aflastningscentret Paderup skal reduceres fra 93.000 kvm til 86.000 kvm. Det fremgår et et kommuneplantillæg. Forslaget vil ikke påvirke allerede etablerede butikker, da kun 76.000 kvm er i brug i området. Det skriver Randers Amtsavis.

- Randers midtby lider voldsomt, så vi vil gerne have sat lys på, hvad man vil med midtbyen i fremtiden. Derfor er det vigtigt med en høring om det her forslag, og en større diskussion om problemstillingen i det hele taget, fortæller Steen Bundgaard, medlem af økonomiudvalget og udviklingsudvalget, til avisen.

NB! Randers - De store projekter 2018-2028. Konferencen afholdes d. 7. november 2018.

Byrådet besluttede den 8. oktober 2018 at sende forslaget i høring. Det indebærer, at der i aflastningscenteret ikke kan planlægges for nye overdækkede butikscentre. Butiksstørrelser tilpasses, så der gives mulighed for etablering af henholdsvis dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker på op til 1.200 kvm og 5.000 kvm i aflastningscenteret.

Forslaget tager afsæt i en analyse af behovet for ny udvalgsvarehandel i hele kommunen de næste 12 år som supplement til detailhandelsanalysen fra 2015. Analysen viste, at Randers by som helhed står stærkt i forhold til oplandet, men også at der er en stadigt stigende konkurrence imellem Randers Midtby og Paderup, som over de sidste 20 år har betydet, at bymidtens omsætning er faldet med 800 millioner kr., mens omsætningen i Paderup er steget med 700 millioner kr.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Fremtidens betonbyggeri

Ny udbudslov KURSUS