Plushusene har indgået købsaftale med Aarhus Kommune om en 32.000 kvm stor grund i Lisbjerg ved Aarhus. Med en beliggenhed tæt på letbanen, tæt på byen, tæt på skole, tæt på indkøb og tæt på natur passer den rigtig godt i Plushusenes koncept.

Bebyggelsen kommer til at indeholde 226 lejeboliger fordelt på rækkehuse, punkthuse og generationshuse i 2-3 plan. Boligerne varierer i størrelse fra cirka 60 til cirka 109 kvm og er designet til et mix af aktive voksne 55+ og børnefamilier.

Generationshusene er tegnet med henblik på at huse en families ældre generation i stueboligen, mens børn og børnebørn bor ovenpå. Boligerne har alle separat indgang, så der er mulighed for at bo tæt, men samtidig at kunne gå hver til sit.

JYLLAND: SENIOR-bofællesskaber - 80.000 potentielle - ideer, udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 8. september 2020.

Centralt i bebyggelsen ligger fælleshuset med blandt andet spisesal, hyggelounge, børnehule, boldspilsrum, fitness, atelier, værksted og gæsteværelser. Mellem husene etableres grønne leverum med opholdszoner, nyttehave og legeplads.

- Vi er rigtig glade for at kunne etablere et Plushusene bofællesskab i Lisbjerg, som bliver det første site i Jylland. Vores mål er at skabe et tæt naboskab på tværs af generationer med gode sociale relationer og øget livskvalitet til følge. Vi kommer til at have mange aktiviteter på stedet, som drives eller hjælpes i gang af en fast tilknyttet vært. Som beboer vil man have alle muligheder for en aktiv hverdag med bæredygtige tiltag. Et hjem, som man ikke kan se sig selv flytte fra igen, udtaler administrerende direktør i Plushusene, Martin Kring.

Lokalplanarbejdet starter op nu. Byggestart forventes i sommeren 2021.

Plushusene er etableret i 2018 af Casa Group og NREP. Til sammen investerer de 2 selskaber i den nye virksomhed, med en vision om at skabe 10-12 større ejendomskomplekser i Danmark med i alt cirka 2.000 boliger med et beboermix beståede af børnefamilier og aktive voksne 55+.

Om Plushusene i Lisbjerg


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ny udbudslov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens