Det litauiske miljøministerium har netop tildelt PLH og deres litauiske samarbejdspartner Archinova prisen for det mest bæredygtige byggeri i kategorien innovativt byggeri for det 16.000 kvm store kontorkompleks K29 i hovedstaden Vilnius.

Siden opførslen i 2015 er K29 blevet et nyt vartegn for Vilnius. Bygningen har blandt andet tidligere fået både en innovationspris og prisen for "Best Office Building in the Baltics". Nu kan bygningen også smykke sig med det litauiske miljøministeriums pris for det mest bæredygtige byggeri i kategorien innovativt byggeri.

- Vi er enormt stolte af prisen og anerkendelsen, som vi har fået af det litauiske miljøministerium og en række arkitektfaglige organisationer, siger Steen Enrico Andersen, ansvarlig partner og ledende arkitekt på projektet.

NB! Rådgivers honorering og erstatningsansvar. Seminaret afholdes d. 2. november 2016.

- Når vi designer og udvikler arkitektur hos PLH, så er det helt grundlæggende mål for os at forbedre menneskers livskvalitet, og det synes vi, at vi er lykkedes rigtigt godt med her. Byggeriet er til glæde og gavn for medarbejderne i Nasdaq, Miele, KPMG, AIG, Lindorff, Unicredit, Pohjola Seesam og Tia, der alle har til huse i K29. Og resten af byens borgere kan også nyde godt husets nye café, restaurant og konferencefaciliteter. K29 er tidligere på året blevet ankerkendt som det bedste kontorbyggeri i Litauen, og byggeriet har også fået en anden innovationspris tidligere. Nu bliver vi så yderligere anerkendt for bæredygtighed og innovation af miljøministeriet, og det er vi helt fantastisk glade for, uddyber han.

Kontorbyggeriet er opført for at forbedre livskvaliteten for 1.250 ansatte. De dobbelte facader, den optimale placering på grunden og en maksimal udnyttelse af dagslyset er alle elementer, der fremmer det fysiske arbejdsmiljø – og byggeriet sætter en høj standard for en sund og attraktiv arbejdsplads i Litauen.

K29 er bygget af naturlige materialer, der for størstepartens vedkommende er lokale og bæredygtige, og som derfor gør bygningen til det mest bæredygtige kontorbyggeri i Litauen til dato. Bygningskomplekset er udstyret med det nyeste CTS-system, der optimerer energibesparelserne, og lysdesign er udarbejdet med de nyeste og mest energieffektive komponenter. Facaden er en ventileret dobbelt glasfacade med energiglas og automatisk solafskærmningssystem. Derudover har K29 et hybrid ventilationssystem med naturlig ventilation af kontorerne, og vinduer der kan åbnes - både i den indre facade og gennem atriummets ovenlys.

NB! Kontormarkedets udvikling 2017-2027. Konferencen afholdes d. 23. marts 2017.

Design og indretning er målrettet vidensbaserede virksomheder med behov for et workplace design, der kan ændres. For at tiltrække udenlandske virksomheder er bygningens dimensioner og indretning tilpasset europæiske og amerikanske forhold.

K29 er det 6. projekt som PLH Arkitekter har udført i den litauiske hovedstad - og kontorhuset er resultatet af et samarbejde mellem litauiske investorer, PLH og den lokale arkitekttegnestue Archinova. Blandt de øvrige byggerier som PLH har stået for i Vilnius er blandt andet signaturbyggeriet Green Hall, stormagasinet Gedimino 9 og et blandet byggeri med hotel, kontor, butik og luksuslejligheder på Ciurlionio Street. PLH arbejder i øjeblikket på en række nye projekter i Vilnius.

- Vi har bygget vores relationer og succes i Litauen op over en årrække, og vi kan nogle ting, som de lokale arkitekter ikke kan – blandt andet har vi introduceret workplace design, bæredygtighed og energirigtigt byggeri til litauerne, og samtidig appellerer det skandinaviske til dem – de kan godt lide at vi arbejder meget ærligt med materialerne, fortæller Steen Enrico Andersen.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS