PLH er blevet udnævnt som en af 2 vindere i den åbne internationale designkonkurrence "Rail Baltica" udskrevet af The European Railroad Lines, Ltd. Formålet er at udvikle det centrale trafikknudepunkt omkring hovedbanegården i den lettiske hovedstad Riga og samtidig designe den nye Rail Baltica-jernbanebro over Daguna floden.

PLH er blevet udnævnt som en af 2 vindere i den åbne internationale design konkurrence "Rail Baltica". Formålet er at udvikle det centrale trafikknudepunkt omkring hovedbanegården i den lettiske hovedstad Riga og samtidig designe den nye Rail Baltica-jernbanebro over Daguna floden. Rail Baltica-projektet er en del af det europæiske transportnetværk.

- Vi er utroligt glade og stolte over denne anerkendelse. Vores forslag leverer et sammenhængende og levende trafikknudepunkt, som forbinder byen og styrker Rigas identitet, siger Steen Enrico Andersen, partner hos PLH og ledende arkitekt på design-forslaget.

- PLH og COWI udgør et erfarent team med mange store infrastruktur- og trafikreferencer – og derfor er vi meget begejstrede for muligheden for at arbejde med de visionære planer for Riga, fortsætter Steen Enrico Andersen.

Omdrejningspunktet for planen er den ikoniske stationsbygning, der skaber en stærk visuel identitet i byen og styrker storbyatmosfæren. Bygningens udformning er inspireret af den arketypiske form, som stationsbygninger over hele verden har – hvælvingen.

Stationsbygningen får ny betydning som vartegn for byen med et iøjnefaldende buet tag, der minder om hvælvede bregneblade – og trækker reminiscenser fra Art Nouveau-perioden.

NB! Infrastrukturplaner i København til 130 milliarder. Konferencen afholdes d. 26. april 2017.

Planen indeholder 2 nye spor, der løber parallelt på den sydlige side af de eksisterende spor - og på den måde forstærker synligheden af jernbanen i bylandskabet og over broen. Broen er designet med et let og flydende udtryk. For at bevare forbindelsen mellem ny og gammel har broen varierende tværsnit, der kommer til syne på undersiden af broen med en rullende og bølgende linje, der trækker forbindelser til den gamle bros store, buede konstruktion. Den nye bro er designet med integrerede stier til cykler og fodgængere, der skaber bedre forbindelse langs sporene og over Daugava-broen.

- Det grønne voldanlæg, vandet, den historiske bydel og markedet er alle elementer, der bidrager til byens stærke identitet. Ved at anvende en holistisk tilgang til trafik- og byrumsudvikling er det lykkedes os at fjerne barrierer og i stedet prioritere offentlig transport, fodgængere and cyklister for på den måde at skabe en mere beboelig og bæredygtig by, siger Steen Enrico Andersen.

Hele projektet med bro, vejføring og station er planlagt som et sammenhængende infrastrukturelt element - og ud fra et "broernes design-sprog", der med gentagende sektioner af buer og hvælvinger i mindre skala skal forstås som en modsætning til det vertikale sprog, som byens tårne taler. Projektet i sin helhed tjener flere funktioner og formål, som et infrastrukturelt centrum, der forbinder det regionale med det lokale, hvor man gnidningsløst skifter mellem forskellige transporttyper – tog, bus, bil, cykel – og som et offentligt rum, en urban dagligstue, velegnet til både rekreation og kommercielle aktiviteter.

- Rail Baltica-projektet har ikke blot potentiale til at blive en ikonisk, smuk og betydningsfuld indgangsport til Riga – projektet har også potentiale til at fungere som motor for den fortsatte udvikling af byen, siger Steen Enrico Andersen.

- Hovedbanegården med tillhørende stationsområde og tilstødende infrastruktur har potentialet til at blive meget mere end blot infrastruktur. Med en stærk visuel identiet kan det blive et vigtigt samlingspunkt for en by og et bylandskab, der udvikler sig i en moderne og bæredygtig retning, slutter han.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i København frem til 2030