DSV er allerede flyttet ind i virksomhedens nye 16.000 kvm store hovedkvarter i Hedehusene, og i marts 2015 står sidste etape af Nordea Ejendommes 33.000 kvm kontorbyggeri i Taastrup klar til Nordea Bank. PLH Arkitekter har arbejdet tæt sammen med bygherrerne omkring udviklingen af de mange arbejdspladser.

I løbet af 1. kvartal af 2015 flytter mere end 3.600 mennesker ind i nye arbejdsmiljøer i København, Esbjerg, Taastrup, Aalborg og Doha i Qatar, mens 700 allerede i september 2014 rykkede ind i DSV's nye hovedkvarter i Hedehusene.

Arbejdspladserne er designet af PLH Arkitekter, som gennem de seneste 2 år i tæt samarbejde med blandt andet Nordea, Mærsk og Alfa Laval har udviklet workplace designs, der skal understøtte frugtbare arbejdsmønstre, løfte samarbejdet i organisationen og integrere virksomhedskulturen i det fysiske miljø.

Arkitekternes fokus ligger på at skabe arkitektur og design, som bygger på en forståelse af menneskers kulturelle adfærd og aktiviteter. Det stiller store krav til det analytiske arbejde, der går forud for selve designprocessen. Analyser og afkodninger af virksomhederne skal lukke arkitekterne ind i hjertet på organisationen. Inden for virksomhedens organisation analyseres der eksempelvis på hvilke mekanismer, der er på spil inden for videndeling, samarbejde og workflow, IT/AV strategi, HR politik, kunderelationer og mange andre kulturelle relationer. Det skal integreres i designløsninger, der underbygger et frugtbart vidensmiljø i virksomheden.

NB! Byudvikling i Køge til 23 milliarder. Konferencen afholdes d. 4. marts 2015.

- I programmeringsfasen er det vigtigt for os at gå dybt ind i, hvad der foregår i virksomheden. Vi ved, hvad de producerer, men vi skal også kende deres drive. Vi skal kende deres brand og identitet, og vi skal vide, hvad der særligt kendetegner virksomheden. Vi går derfor ind og laver en masse research. Og vi undersøger både medarbejdernes tilfredshed med faciliteterne gennem surveys før og efter flytningerne, fortæller partner og interiør designer i PLH Arkitekter, Paulette Christophersen.

Hun nævner et frisk eksempel på en virksomhed, hvor 88 procent af medarbejderne inden en flytning følte, at fællesfaciliteterne var utilstrækkelige, mens over 94 procent af medarbejderne gav udtryk for stor tilfredshed med faciliteterne efter flytningen.

- Sådan en forbedring kan kun have en kæmpeeffekt på medarbejdernes arbejdsglæde og motivation og dermed i sidste ende på, hvor godt virksomhederne kan levere inden for deres kerneforretningsområde, siger Paulette Christophersen.

PLH Arkitekter har stået for både arkitektrådgivningen og indretningen af DSV's nye hovedsæde i Hedehusene i Høje-Taastrup, der omfatter 16.000 kvm fordelt på 4 etager.

NB! Udvikling af byrum - idé, eksekvering og perspektiver. Konferencen afholdes d. 6. maj 2015.

- I udviklingen af DSV’s hovedkvarter fulgte vi en strategi, hvor fokus lå på at skabe et globalt hovedsæde, som afspejlede virksomhedens kerneværdier og lagde rammerne for en virksomhed, hvor der bliver samarbejdet på kryds og tværs med meget korte beslutningsveje. Huset er logisk og lettilgængeligt opbygget for at understøtte arbejdsformen i en branche, hvor tingene foregår i et meget højt tempo med små marginaler. Det kræver, at der er ro i dagligdagen, så vi har lagt vægt på at skabe et godt indeklima og en behagelig akustik. Vores evalueringer har bekræftet, at vi har formået at skabe et hus, der understøtter arbejdsglæden i dagligdagen og giver medarbejderne det overskud, som er nødvendigt, for at deres arbejdsgang kontinuerligt kan optimeres, siger Paulette Christophersen.

I Taastrup har PLH Arkitekter gennemført en stor renovering af 4 sammenhængende blokke i 3 etager fra 1989 for Nordea Ejendomme. Renoveringsprojektet indbefatter blandt andet en forbindelsesgang, nye tekniske installationer, ny kantine, ny reception, mødecenter og nye arbejdspladsindretninger.

Med fokus på workplace design har PLH Arkitekter søgt at forbedre både funktionerne og logistikken i bygningerne. Planen over bygningen er inspireret af et typisk metrokort med farvekodede linjer, byrum og stationer. Designet sigter mod at gøre trafikken i bygningerne logisk, enkelt og let at forstå. En markant ‘grøn’ forbindelsesgang fungerer både som passage og er med til at forbedre orienteringen i huset, mens receptionsområdet er det centrale knudepunkt, der er med til at binde alle bygningerne og kantinen sammen. Bygningernes ensartede indretningsprincipper har til hensigt at styrke medarbejdernes følelse af èt Nordea-team.

NB! Forsikringer og risikostyring i byggeri. Seminaret afholdes d. 28. maj 2015.

- Her var det vigtigt for os at understøtte Nordeas free seating-koncept, hvor deres medarbejdere skal kunne arbejde meget frit rundt i huset i forskellige teams. Alle medarbejdere skal have lige god adgang til samtlige faciliteter, og vi har haft til opgave at sammenstrikke et meget stort bygningskompleks over flere bygninger til et samlet, let og overskueligt hus efter wayfinding-konceptet. Gennem designet skulle konceptet integreres med Nordeas nordiske brand, siger Paulette Christophersen.

Sidste etape af renoveringen af Nordeas 33.000 kvm ejendomme i Taastrup, som huser 1.800 arbejdspladser, står klar til foråret 2015. Projektet skal forstærke Nordeas identitet, og binde alle virksomhedens medarbejdergrupper tættere sammen.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens