Fonden Due Brødre Kloster købt nogle bygninger af Roskilde Domkirkes menighedspleje. Nu ombygger Skou Gruppen de 50 plejeboliger i 3 bygninger til 30 seniorboliger med et fælleshus og fællesområder i gården.

For at tilbyde selvstændige seniorboliger, hvor beboerne kan vælge fællesskabet til, har fonden Due Brødre Kloster købt nogle bygninger af Roskilde Domkirkes menighedspleje, der siden 1939 har huset plejehjem. Det gamle plejehjem ombygges af Skou Gruppen til seniorboliger, der ventes klar til indflytning i september 2015. Projektsummen lyder på 27 millioner kr.

- Vi har fra starten lagt vægt på, at bygningerne ikke måtte ligne noget plejehjem med lange hvide fællesgange. Det er ikke moderne. Der er større efterspørgsel på selvstændige og praktiske lejligheder, og derfor har vi ønsket at ombygge til lejligheder med lys, luft og egen indgang og en fællessal i hovedbygningen, siger forstander af Due Brødre Kloster, Anders Dernoff Nielsen.

- Det er konceptet bag alle vores 107 seniorboliger, at vi kommer hinanden ved og laver forskellige sociale arrangementer, hvor beboerne selv vælger, om de ønsker at være med. Men det er ikke noget kollektiv, siger han.

I ombygningen af institutionsbygningerne til et åbent, moderne boligkompleks, er der flere faktorer, som skal gå op i en højere enhed i forhold til både arkitektur og funktionalitet.

- Due Brødre Kloster har lavet et grundigt og velbeskrevet forprojekt, hvor de selv har defineret de arkitektoniske rammer for ombygningen. De har ønsket at gå væk fra de oprindelige rektangulære rum og i stedet skabe spændende boliger, hvor lejlighederne har forskellige størrelser og dimensioner, men stadig er funktionelle og for eksempel kørestolsvenlige, siger projektleder, Jesper Dagø, fra Skou Gruppen.

NB! Byudvikling for 25 milliarder i Roskilde. Konferencen afholdes d. 11. marts 2015.

For at lave selvstændige indgange til lejlighederne er mellemgange blevet revet ned. I hovedbygningen bygger Skou Gruppen lejlighederne op fra bunden, hvor der ikke er oprindelige vægge at tage højde for. I sidebygningerne udfører tømrerne og murerne et arkitektonisk puslespil.

- De oprindelige vægge mellem lejlighederne forskydes skråt i halvdelen af boligen, og i den anden halvdel af lejligheden bruges det oprindelige murværk som adskillelse mellem lejlighederne. Gipsplader og det oprindelige murværk bruges altså i kombination til at lave inddelingerne i nye lejligheder, og det kræver præcision – ikke kun på grund af de arkitektoniske hensyn, men også fordi 2 forskellige materialer skal spille sammen uden at slå revner, når man bygger det sammen, forklarer Jesper Dagø.    

Der bygges 2- og 3-værelseslejligheder med køkkenalrum, og dermed bliver der både boliger til enlige og par. Udendørs er der fjernet 2 mellembygninger, så der kan etablere et åbent, grønt gårdmiljø, som beboerne kan benytte. Anlægsgartnere er blot en ud af flere underentreprenører, som bistår Skou Gruppens murere og tømrere under ombygningen af Due Brødre Kloster. De øvrige underentreprenører tæller blandt andet elektrikere, VVS-installatører, tagentreprenører og malere.

Inden ombygningen gik i gang undersøgte en akustiker, hvordan lyd blev transporteret i bygningerne. På baggrund af akustikerens beregninger er man blandt andet kommet frem til, at gulventreprenøren skal lægge lyddug under gulvene, og at lyddugen skal forstærkes med en plade nogle steder i bygningerne, så beboerne ikke genereres af støj fra overboen. Yderligere har akustikerens beregninger vist Jesper Dagø og hans team, hvor murerne skal forstærkes, og hvor meget mellemrum der skal være mellem gipspladerne for at give den bedste lyddæmpning.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter