Byggeriet af 430 lejligheder og 40 rækkehuse i bydelen Enghave Brygge i Københavns Sydhavn, kan nu gå i gang. PKA har indgået aftale om en finansiering på 1,2 milliarder kr. til udvikling af det nye område. Bag projektet står NPV som udvikler og NREP som kapitalpartner, mens arkitekterne er Kasper Danielsen Arkitekter.

Med en finansiering fra PKA kan byggeriet af 430 lejligheder og 40 rækkehuse på Enghave Brygge i Sydhavnen gå i gang. Det 50.500 kvm store boligprojekt er beliggende på Engholmene, der er en del af Enghave Brygge. Boligprojektet bygges på tre af 11 ny anlagte kunstige øer i den nye københavnske bydel, der forbinder Vesterbro med Københavns Havn.

NB! Finansiering af ejendom. Konferencen afholdes d. 21. februar 2017.

- Med den store tilflytning til København er det nødvendigt at udvikle nye bydele og skabe rekreative områder. Med lånet er vi med til at realisere et unikt boligprojekt på en god beliggenhed, videreudvikle Sydhavnen og skabe boliger til de mange tilflyttere, siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA.

Nikolaj Stampe understreger, at finansieringsaftalen sikrer et attraktivt afkast til medlemmerne, og at der med de allerede solgte boliger på projektstadiet er en god sikkerhed under byggeriet.

NB! Boligudvikling i København 2017-2027. Konferencen afholdes d. 12. september 2017.

PKA finansierer 2 boligøer med lejligheder og 1 boligø med rækkehuse. Den første boligø, Myrholm, havde salgsstart for 6 måneder siden, og der er allerede solgt 66 lejligheder på projektstadiet. Myrholm forventes indflytningsklar i løbet af 2018, mens de 2 øvrige boligøer forventes indflytningsklare i 2019.      

- Projektet er kendetegnet ved at samtlige beboere får vandudsigt. De store promenader og brede kanaler er med til at give luft og liv. Med Islands Brygge og Vesterbro som direkte nabo bor man midt i byen og samtidig midt i havnen, udtaler Kim Lautrup, partner i NPV.

NB! Frederiksberg investerer 18 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 17. januar 2017.

Engholmene er en del af Enghave Brygge, der er beliggende i Københavns Sydhavn. Enghave Brygge består af 11 ny anlagte øer og forventes at være fuldt udviklet om 8-10 år.

Når området er fuldt udviklet vil det rumme 2.600 boliger og 1.600 arbejdspladser. Derudover vil Enghave Brygge også indeholde en metrostation, dagligvarebutikker, daginstitutioner, restauranter og caféer.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Fremtidens betonbyggeri

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligudvikling i Jylland

Stormflodssikring af by- og landområder

Den nye Planlov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning