Pihl vinder endnu et projekt på Redmolen til 700 millioner, så selskabet nu bygger 70.000 kvm på molen i Nordhavnen for PFA.

- Vi er blevet enige med Pihl om en totalentreprise for de resterende bygninger på vores grund på Redmolen i Københavns Nordhavn. Vi glæder os over, at vi nu er kommet endnu et skridt nærmere, at vi i efteråret 2020 kan starte salget af 115 boliger, som sammen med hotel og kontorejendom forventes færdig i 2023, siger ejendomsdirektør i PFA, Michael Bruhn.

I maj kunne Pihl offentliggøre, at selskabet havde underskrevet kontrakten på PFA’s kontorbygning Spidsen på Redmolen.

Det nye samarbejde om byggerier på Redmolen af både erhverv og boliger har også PFA Ejendomme som bygherre. Projektet bygger derfor videre på det allerede igangværende samarbejde mellem Pihl og PFA Ejendomme, der i sidste måned underskrev en kontrakt på 800 millioner kroner om den nye kontorbygning Spidsen for enden af Redmolen.

Spørger man Carsten Mindegaard, der står bag Pihl & Søn A/S, er den seneste måneds aktiviteter et udtryk for de stærke synergier i Pihlkonsortiet med Pihl & Søn, LM Byg og M.J. Eriksson, der hver især bidrager med specialkompetencer inden for henholdsvis overordnet planlægning og projektledelse af totalentrepriser, råhus- og anlægsarbejde, hvoraf en stor andel udføres i egenproduktion:

- Pihlkonsortiet er etableret for at gøre os konkurrencedygtige på store totalentrepriser af selv de mest komplicerede opgaver. Vi er stolte over, at PFA har valgt os som totalentreprenør på alle deres byggerier på Redmolen, siger grundlægger, Carsten Mindegaard.

Det nye byggeri rummer 28.600 kvm i kontorer, boliger og hotel og 9.500 kvm kælder. Sammenlagt står Pihl for at skulle bygge tæt ved 70.000 kvm på Redmolen i Nordhavn.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS