PFA's samlede investeringsafkast i 2018 landede på -5,3 milliarder kr., men ejendomme havde en positiv effekt på afkastet.

I 2018 var der uro på de finansielle markeder, hvilket medførte, at kunder i markedsrente fik et afkast på mellem -5,7 procent og 0,3 procent, inklusive KundeKapital, afhængig af investeringsprofil. Afkastet i gennemsnitsrente var på 1,4 procent.

- Negative afkast er aldrig behagelige, men uroen på finansmarkederne kom ikke uventet, og vi har formået at reducere tabene gennem et stramt fokus på at styre vores risiko. Der vil uundgåeligt være udfordrende år, og vi vil opleve udsving i afkastet fra år til år. Derfor er det vigtigt at huske, at pension er langsigtet opsparing. Kunderne i PFA har over de sidste 5 år fået et afkast på op til 41,9 procent med den anbefalede investeringsprofil, selv hvis man regner de negative afkast fra 2018 med, siger Allan Polack, Group CEO i PFA.

NB! Nordhavn og Refshaleøen med nyt ø-projekt. Konferencen afholdes d. 7. maj 2019.

PFA har i de senere år markant øget sine unoterede investeringer i ejendomme, infrastruktur, grøn energi og logistik, så de nu udgør 18,8 procent af pensionskassen samlede investeringsportefølje. Dette blev yderligere styrket i 2018, og PFA har nu omkring 90 milliarder kr. placeret i unoterede investeringer. I foråret investerede PFA i TDC, og i løbet af året i unoterede lån til blandt andet Scandlines og verdens største havvindmøllepark Hornsea 1.

Og så har PFA investeret 5,1 milliarder kr. i en stor portefølje af ejendomme på i alt 205.000 kvm i tyske vækstbyer som  München, Düsseldorf og Berlin.

- At PFA nu har omkring 90 milliarder kr. placeret i unoterede investeringer gør, at vi har skabt en alsidig og robust portefølje. Vi vil blive ved med at udbygge porteføljen, da vi forventer, at afkastene i årene der kommer, vil blive udfordret af fortsat lave renter og en mere moderat udvikling på aktiemarkederne, siger Allan Polack.

NB! Parkering - projekter, byg og investeringer. Konferencen afholdes d. 10. april 2019.

Afkastet på alternative investeringer var i 2018 7,8 procent, og for ejendomme var det 7 procent, hvilket PFA betegner som meget tilfredsstillende.  I 2018 voksede den samlede værdi af ejendomsporteføljen med 9,3 milliarder kr., så den ved årets udgang var på 53,1 milliarder kr.

Det danske ejendomsmarked oplevede igen i 2018 et meget højt transaktionsniveau, hvilket ifølge PFA påvirkede ejendomsværdierne i positiv retning. Det øvrige Europa var også præget af høj aktivitet, omend investeringsvolumenerne stabiliseredes. Det amerikanske ejendomsmarked leverede igen i 2018 gode stabile afkast, og tomgangsniveauerne er nu de laveste i 17 år. Også i det asiatiske marked var transaktionsvolumenerne på rekordniveauer, og en stor Investeringsafkast stigning i efterspørgslen på lejemarkedet, kombineret med meget lave tomgangsrater, betød stigende lejeniveauer og dermed gode afkast for stort set alle sektorer i regionen.

Ejendomme udgjorde 11 procent af PFA’s samlede investeringer ved udgangen af 2018.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Plejeboliger for 25 milliarder kr.