Over de kommende år skal der opføres over 100 private boliger samt 300 hotelværelser og 2 moderne kontorejendomme. Området, der hidtil er gået under navnet Redmolen, vil derfor fremover omtales Nordø.

Byggeriet på en af Københavns mest unikke placeringer er nu gået i gang, og samtidig med opførelsen skifter det bæredygtige byområde i Københavns Nordhavn også navn. Området, der tidligere er blevet omtalt som Redmolen, vil fremadrettet være kendt under projektnavnet Nordø.

Det er PFA som bygherre, der står for den samlede udvikling af området, og ifølge Mikael Fogemann, Head of Nordic Real Estate hos PFA, er det tid til et nyt navn, nu hvor byggeriet er gået i gang.

- Nordø er et helt enestående byggeprojekt med en helt unik beliggenhed i Københavns Nordhavn. Områdets størrelse og placering som ø giver os som bygherre mulighed for at skabe et attraktivt og bæredygtigt område med en helt særlig identitet. Det gælder også i forhold til det arkitektoniske udtryk. Med navnet Nordø får vi nu på fineste vis forenet den unikke placering med områdets udtryk, kultur og historie, siger Mikael Fogemann, Head of Nordic Real Estate hos PFA.

Nordhavn og Nordhavnstunnel udviklingsplaner. Konferencen afholdes den 30. september 2020.

Nordø, der udgør et byggeareal på omkring 55.000 kvm i Københavns Nordhavn, består af 5 store byggefelter. Her skal der med PFA som bygherre over de kommende år opføres 115 energivenlige boliger, cirka 300 hotelværelser samt 2 kontorejendomme.

De mere end 100 boliger vil blive opført med henblik på salg til private, og salgsstarten ventes at ligge i slutningen af oktober 2020.

Erhvervsejendommene vil som en del af investeringsstrategien indgå i PFA’s ejendomsportefølje til udlejning til private selskaber eller offentlige lejere. Dermed kommer de også til at bidrage til PFA’s øvrige langsigtede investeringer med stabile afkast til fordel for pensionsselskabets kunder.

Forventningen på nuværende tidspunkt er, at Nordø vil stå færdig omkring 2023.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Fremtidens betonbyggeri

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.