Ved siden af PFAs hovedsæde opføres et 8.600 kvm stort flerbrugerhus til 325 millioner kr. Kontorhuset skal stå klar i 2023.

Med en investering på op til 325 millioner kr. vil PFA opføre et flerbrugerkontorhus på 8.600 kvm i Københavns Nordhavn. Byggeriet får den ypperste bæredygtighedscertificering – DGNB-platin som det første byggeri i PFA’s ejendomsportefølje.

PFA’s kommende byggeri i Nordhavn kommer dermed i fint selskab, da der pt. kun findes 3 andre kontorhuse i Danmark, som har opnået DGNB-platin. Den gives til byggerier, hvor bæredygtigheden er helt i top, hvad angår miljø, økonomi og sociale forhold. PFA har som tillæg valgt at opføre byggeriet efter DGNB Hjerte, hvorved man beviser et robust byggeri, som udover at performe i forhold til både det mærkbare og usynlige indeklima, også understøtter en lang række arkitektoniske tiltag, som kan medføre følelsen af velvære.

- At bæredygtigheden vil være i top i byggeriet, lægger vi stor vægt på som ansvarlig investor. Både fordi vi gerne vil være med til at udvikle samfundet i en mere bæredygtig retning, men også fordi det sikrer værdien af ejendommene i mange år frem, når der bygges bæredygtigt. Derfor er vi samlet set glade for denne investering, som vil bidrage til et godt og langsigtet afkast til vores kunder, siger Mikael Fogemann, chef for Danske Ejendomme i PFA.

Kontorhuset skal indeholde op til 17 fleksible kontorlejemål med størrelser fra 250 kvm og plads til i alt 780 medarbejdere. Huset vil have attraktive fællesfaciliteter med café/restaurant og lounge med ”co-work” miljø, mødecenter, stort oplevelsesrigt atrium med restaurant/kantine og attraktive udearealer.

Erhvervslejelovens nye regler og krav. Kurset afholdes d. 1. september 2021.

Målsætningen er et veldisponeret, funktionelt og fremtidssikret flerbruger kontorhus, hvor der er fokus på fleksibilitet og optimale vilkår for de fremtidige lejere. I bygningens design har der været stor fokus på at skabe et naturligt tilhørsforhold til PFA’s domicil, som kontorhuset bygges sammen med.

Der er nu opnået byggetilladelse til byggeriet, som bliver opført af MT Højgaard.

- Som rådgivende udvikler og entreprenør har vi i tæt samarbejde med PFA optimeret flerbrugerhuset, så projektet kan leveres med platin-certificering. Det er også MT Højgaards første platin-certificering på trods af, at vi har betydelig erfaring med udvikling og opførelse af certificerede kontorhuse. Fra et udviklingsmæssigt perspektiv har vores fokus været at balancere æstetik, bæredygtighed, bygbarhed og pris i en højere enhed, og det synes vi, er lykkedes godt, siger Mads Bøgelund Lauritzen, der er projektdirektør i MT Højgaard Projektudvikling.

Det nye kontorhus i Marina Park skal imødekomme den stigende efterspørgsel på deleøkonomi og fleksibilitet, som skal understøtte, at virksomheder hurtigere kan tilpasse sig.

- Vores ejendomsinvesteringer tager udgangspunkt i internationale megatrends. Og her ser vi tendensen deleøkonomi bl.a. komme til udtryk i form af en stigende efterspørgsel fra virksomhederne efter fleksible flerbrugerkontorer, hvor man som lejer både har mulighed for en løbende tilpasning af f.eks. ruminddelingen til de aktuelle behov og for at dele fælles faciliteter som kantine og mødecenter med andre lejere, siger Mikael Fogemann.

Kontorhuset ejes 100 procent af PFA DK Ejendomme Lav, og byggestart vil være i marts i år. Kontorhuset forventes at være klar til udlejning og drift i juli 2023.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Plejeboliger for 25 milliarder kr.