Lige overfor Kolding Lystbådehavn og ud til Kolding Fjord erhverver pensionsselskabet PFA nu en byggegrund, hvor der opføres 208 boliger i 4 boligtårne. Der bliver tale om lejeboliger i de nedre etager og ejerboliger på de øverste etager inklusive penthouse. De første boliger er klar til indflytning om 2 år.

Som led i PFA’s boligstrategi med flere boligejendomme fordelt over hele landet investerer PFA nu et 3-cifret millionbeløb i en byggegrund med boligbyggeretter på 20.000 kvm, hvor der som en del af handlen opføres et boligprojekt med 4 tårne og 208 lejligheder.

Projektet har fået navnet Fjordbrynet, og boligerne opføres på en attraktiv beliggenhed direkte ud til Kolding Fjord, tæt på fredskov, grønne områder, offentlig transport, Kolding centrum og den kommende nye bydel Marina City.

- Kolding er udpeget til en af fremtidens danske vækstbyer i en analyse, som vi har lavet sammen med Instituttet for Fremtidsforskning. Til dette byggeri har vi fundet en grund, der ligger rigtig godt placeret, og hvor vi vil bygge boliger i høj kvalitet i et bredt udvalg af størrelser til både ejer og lejermarkedet. Det kommer til at bidrage positivt til Koldings udvikling, herunder den kommende Marina City, og skal samtidig bidrage til et stabilt afkast til pensionsopsparerne, siger Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA.

NB! Kolding: De store projekter. Konferencen afholdes d. 26. februar 2019.

Boligernes størrelse går fra 2,5-værelser og 80kvm (100 styk) til penthouselejligheder i 2 etager på 120-180 kvm på 4 værelser eller derover (12 styk). Investeringen foretages som en direkte investering i tråd med PFA’s investeringsstrategi. Som udgangspunkt bliver 1/3 af de i alt 208 boliger ejerlejligheder, som dermed sælges fra, og resten – 67 procent – bliver lejeboliger.  Der etableres fælles tagetage med orangeri og direkte udsigt over fjord og Kolding by.

PFA har de seneste 12 måneder analyseret forskellige boligprojekter i Kolding og er kommet frem til dette projekt, som erhverves i en selskabshandel med Hoffmann Ejendomme. Byggeriet igangsættes i 3 etaper, hvor 1. etape med 2 boligtårne forventes færdig i begyndelsen af 2021, og de 2 sidste etaper med 1 boligtårn i hver etape forventes færdig i slutningen af 2024. Byggeriet af de 2 første tårne starter i 3. kvartal 2019.

Investeringen følger de lignende og allerede godkendte boliginvesteringer i Aalborg, Hillerød, Silkeborg, Odense, Horsens, Vejle, Herning, Randers, og Køge. PFA har samlet boliginvesteringer uden for Storkøbenhavn og Aarhus på 3 milliarder kr. fordelt på over 1.500 boliger, der enten er færdige eller under opførelse. 


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS