Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard er blevet sigtet og anholdt for at have svindlet med lønkompensation fra coronapakkerne for 2,6 millioner kr.

Ifølge Ejendomswatch er forhenværende ejendomsmægler Peter Norvig og hustruen Hanne Nørrisgaard blevet anholdt og sigtet for svindel med coronapakkerne for 2,6 millioner kr.

Svindlen er ifølge Ejendomswatch foregået gennem ejendomsformidlingsvirksomheden B2B Property, som Peter Norvig driver og gennem møbelforretningen Loving Rooms, der drives af Hanne Nørrisgaard.

Ejendomswatch har ikke kunnet få en kommentar fra Peter Norvig.

Det er ikke første gang, Peter Norvig er involveret i ulovligheder. Hans tidligere virksomheder har fået bøder for mere end 750.000 kr. blandt andet for ikke at tilbagebetale depositum til købere, hvor handlen ikke var gået igennem. Af de årsager blev Peter Norvig i 2018 frakendt sin titel som ejendomsmægler.

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) tager i en pressemeddelelse stærk afstand fra alle former for uetiske handlinger i ejendomsbranchen samt svindel med lønkompensation, men afventer samtidig den endelige afgørelse i sagen.

CITY og VESTERBRO i Københavns store projekter. Konferencen afholdes den 21. april 2021.

- Hvis det viser sig at være rigtigt, så er det enormt skadeligt for branchen i sin helhed. Det er ikke første gang, at Peter Norvigs ageren har skadet forbrugere. På den baggrund er vi også nødt til at tydeliggøre overfor offentligheden, at vi ikke længere ser Peter Norvig og hans forretningsmetoder som en del af en ansvarlig ejendomsbranche. Vi håber, at denne sag vil sætte en endelig stopper for Peter Norvigs hærgen, siger direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening Ole Hækkerup.

Ejendomsmægler er en beskyttet titel, som man skal uddannes til, og hvor der er etiske standarder for arbejdet. Hvis man ikke lever op til kravene, kan man ganske enkelt ikke arbejde med formidling af ejendomme. Det mente Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere ikke, at Peter Norvig kunne i 2018.

Peter Norvig blev allerede i 2013 ekskluderet fra Dansk Ejendomsmæglerforening. Allerede dengang havde han problemer med at tilbagebetale penge til sine kunder.

Ejendomshandel er en stor ting for både købere og sælgere, og derfor sætter DE en stor ære i at gøre det ordentligt. Det gør de ved at have stort fokus på etik i branchen. Blandt andet skal alle medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening gennemføre et kursus i etik og adfærd, før de må have kontakt til kunder.

- I et boligkøb er der både følelser, tryghed og penge på spil. Det handler om dit hjem og din økonomi mange år frem i tiden. Derfor er det vigtigt, at man skal kunne stole på sin ejendomsmægler, siger Ole Hækkerup.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS