Pensionsselskab har nu afsluttet opførelsen af et boligområde med 122 svanemærkede boliger og 3 erhvervslejemål midt i Viborg. Ejendommene er bygget af totalentreprenøren Byggefirmaet Knudsgaard.

AP Ejendomme, datterselskab til AP Pension, har afsluttet opførelsen af samtlige 122 svanemærkede boliger og 3 erhvervslejemål i Brofæstet, som er en del af Viborgs nye bydel Banebyen. AP Ejendomme tog spadestik til ejendommene i foråret 2021, og totalentreprenøren Byggefirmaet Knudsgaard har stået for byggeriet.

- Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde boligmuligheder i byer i vækst, og her passer Viborg fint ind i vores strategi. Derfor var det også en oplagt investeringsbeslutning for os at tage, da vi fik muligheden for at købe vores grunde i Brofæstet, siger Peter Olsson, administrerende direktør i AP Ejendomme.

Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 27. april 2023.

Boligerne i Brofæstet er på 2-4 værelser, hvor størrelserne er fra 56-109 kvm. Brofæstet ligger som et hævet plateau med forskudte ejendomme, der spiller naturligt sammen med det eksisterende byrum i Viborg. Boligerne har enten egen altan eller terrasse. Herudover er der en fælles tagterrasse og et fælles grønt hævet terrassedæk. Der er over 20 forskellige boligtyper i Brofæstet, der er tegnet af Arkitema.

- Med 26 forskellige boligtyper har vi opført en række boliger, som appellerer til forskellige mennesker, fortæller Peter Olsson, der samtidig oplyser, at 46 af boligerne er udlejet, mens 8 er reserveret.

Totalentreprenøren Byggefirmaet Knudsgaard er glade for, at samtlige boliger i Brofæstet er afleveret.

Vejle: De store investeringer. Konferencen afholdes den 23. marts 2023.

Brofæstet-boligerne er alle blevet certificeret med Svanemærket. Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket i Danmark og glæder sig over, at AP Ejendomme går efter at få certificeret alle sine boliger med Svanemærket.

- Byggebranchen spiller en vigtig rolle i forhold til den grønne omstilling. Derfor er vi også glade for, at AP Ejendomme med boligerne i Brofæstet nu kan tilføje endnu et svanemærket byggeri til porteføljen. En certificering med Svanemærket gavner både beboerne, miljøet og klimaet. Svanemærket ser nemlig på alle relevante miljøparametre og stiller skrappe krav i hele livscyklus. Det betyder, at boligerne blandt andet er kendetegnet ved et lavt energiforbrug og et godt indeklima, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030