Daniel Hedemann Nielsen bliver ny ejendomsdirektør hos Pædagogernes Pension (PBU), når Ib Jansholt den 1. marts 2019 stopper efter 15 år på posten.

Daniel Hedemann Nielsen kommer fra en stilling som porteføljemanager inden for globale ejendomme hos PFA, og han har tidligere haft stillinger hos Patrizia og Sadolin & Albæk. Den 1. marts 2019 bliver han ny ejendomsdirektør hos PBU. Det skriver EjendomsWatch.

- Vi har allerede en ejendomsportefølje på knap 9 procent i forhold til vores samlede aktiver, og det kan vi sagtens se vokse yderligere. Det er en aktivklasse, som ud fra sin porteføljesammenhæng skal give en god stabilitet, et godt afkast og have en fornuftig diversificering geografisk samt på boliger og erhverv. Det er ikke nogen nem opgave, så han får sin sag for, siger Carsten Warren Petersen, investeringsdirektør i PBU, til EjendomsWatch.

NB! Køge: De store projekter 2019-2030. Konferencen afholdes d. 28. marts 2019.

PBU råder samlet over en formue på 60 milliarder kr., og pædagogerne indbetaler årligt 2,6 milliarder kr. til pensionskassen, som i 2017 fik et samlet formueafkast på 9,1 procent, hvilket især skyldtes investeringer i ejendomme og aktier.

Gennem de seneste år har PBU blandt andet investeret et projekt med 54 lejeboliger på Færgelejet i Nyborg og det 40.000 kvm store OPP-kontorbyggeri, der skal huse Energistyrelsen, Banedanmark, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Vejdirektoratet og Bygningsstyrelsen på Kalvebod Brygge. Desuden har PBU investeret 3,5 milliarder kr. i vedvarende energi i form af blandt andet vindmølleparker, solceller og biomasse.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter