Patrizia køber 7 danske ejendomme i København og Aarhus med 1.186 studieboliger fordelt på 40.500 kvm.

Patrizia har investeret i en stor portefølje af studieboliger i Danmark for godt 2,3 milliarder kr. på vegne af sine institutionelle kunder. Opkøbet er gennemført fra den paneuropæiske private equity ejendomsinvestor Deutsche Finance International (“DFI”).

Den 40 500 kvm store portefølje består af 6 ejendomme i København og 1 Aarhus med sammenlagt 1.186 studieboliger samt 3.800 kvm erhvervslokaler, hvoraf hovedparten er udlejet.

De 7 ejendomme i porteføljen, der ligger under det danske brand Blækhus, er alle nybyggede eller under udvikling, hvor de fleste forventes færdiggjort i 2022.

- Der er stor efterspørgsel efter moderne såkaldt ”purpose-built student accommodation” af høj kvalitet i Danmark, især i storbyområder som København og Aarhus, hvor antallet af studerende er i hastig vækst og de bliver samtidigt mere kræsne. Markedet oplever dog et akut underudbud af især boliger bygget specielt til studerende, og som samtidigt er stærkt fragmenteret. Det øger værdien af en brandet kvalitetsportefølje med gode faciliteter i nærområdet og transportforbindelser, udtaler Louise Hertz, landechef for Patrizia Denmark.

JYLLAND: Tiny houses - attraktiv økonomi og større byggemuligheder. Konferencen afholdes den 26. april 2022.

- Transaktionen er signifikant, da det er den største porteføljehandel med studieboliger i Danmark til dato, udtaler Antonio Marin-Bataller, Director, pan-European Transactions hos Patrizia.

Han påpeger, at handlen øger Patrizias investering i Europas studieboligsektor til mere end 3,2 milliarder kr. alene i løbet af de seneste 12 måneder.

- Vi planlægger at accelerere vores strategiske investeringer i boligalternativer i 2022 med fokus på centrale paneuropæiske byområder, der opfylder vores researchbaserede investeringskriterier, siger han.

Patrizia blev rådgivet af Colliers, KHR Project Management, Bruun & Hjejle, EY og Rubik Properties.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Fremtidens betonbyggeri

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS