Tiden er kommet til næste store skridt i udviklingen af byens kollektive trafik - og bandt andet metro til Refshaleøen til mellem 23 og 34 milliarder kr. er i spil. Det bekræfter overborgmester i København, Frank Jensen.

Som Byens Ejendom kunne afsløre den 3. september 2017 på baggrund af et notat fra Københavns Kommune, er kommunen i gang med at undersøge mulighederne for at udbygge den kollektive trafik med ny metro, letbane eller BRT (bus i egen bane) på strækninger fra Københavns Hovedbanegård til Amagerbro, Refshaleøen og Brønshøj.

Beslutningen er taget på baggrund af en ny rapport fra Økonomiforvaltningen og flugter med overborgmester Frank Jensens visioner for byen.

- Effektiv og grøn kollektiv trafik skal sammen med cyklerne være rygraden i fremtidens København. Vi skal gøre det endnu mere attraktivt for københavnerne at lade bilen stå, så vi får mindre trængsel og renere luft til glæde for alle, der færdes i byens gader, siger Københavns overborgmester Frank Jensen.

NB! Nørrebro og Nordvest: Udvikling og investeringer 2017-2027. Konferencen afholdes d. 14. september 2017.

Københavns Kommune har investeret massivt i den kollektive trafik de senere år. Blandt andet Metro Cityringen og metro i Nordhavn og Sydhavn er på vej og fra 2019 begynder man udskiftningen af alle byens dieselbusser med elbusser, der hverken larmer, forurener eller udleder CO2. Overborgmesteren glæder sig over, at man nu kan arbejde videre med udbygninger, der blandt andet skal understøtte udvikling i områder som Amagerbro og Refshaleøen ved at gøre dem lettere at rejse til.

- Vi har styrket den kollektive trafik markant de senere år, men vi er ikke i mål. En ny udbygning skal binde byen bedre sammen, så det er endnu lettere at komme rundt – uanset hvilken bydel man bor i, siger overborgmester Frank Jensen.

Det videre analysearbejde vil blive endeligt godkendt af Borgerrepræsentationen den 21. september 2017. Kommunen vil derefter analysere de udvalgte strækninger og nå frem til konkrete anbefalinger til, hvordan byens kollektive trafik skal udbygges. Resultaterne forventes at indgå i Kommuneplan 2019.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND