På grund af usikkerheden og prisstigninger forventer 52 procent af alle bygherrer at aflyse byggeprojekter i resten af 2022.

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som Bygherreforeningen foretog i sidste uge af april 2022 blandt sine 234 medlemmer, er har 43 procent af medlemmerne allerede aflyst projekter i år, mens 52 procent forventer at gøre det. Hele 89 procent angiver, at grunden til at aflyse blandt andet er stigende materialepriser og til dels højere energipriser.

- Priser på stål, træ og andre materialer samt energi er steget voldsomt det seneste år. Usikkerheden om prisudviklingen koblet med forsyningsproblemer gør, at vores medlemmer får markant højere priser ind fra entreprenørerne, når de skal bygge. Særligt for mange af vores offentlige og almene medlemmer sprænger det budgetterne, og byggeprojekterne bliver derfor sat på pause eller helt aflyst, lyder det fra Bygherreforeningens direktør, Henrik L. Bang.

Milliardbyggeri i Helsingør, Nivå og Whiskybæltet. Konferencen afholdes den 10. november 2022.

Det er særligt de almene og de kommunale bygherrer, som aflyser projekter. De almene står for 33 procent af bygherrer, som har aflyst byggeprojekter, mens 30 procent af dem, som aflyser, udgøres af kommunerne.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har da også varslet markante nedskæringer i kommunernes anlægsrammer.

Også de private kigger ind i et mere udfordret marked. 17 procent forventer at aflyse projekter resten af året, fremgår det af undersøgelsen.

- De private – som for eksempel pensionsselskaber og private developere – fortæller, at de også har sværere ved at få fornuftige priser fra deres entreprenører, ligesom nogle også fortæller, at de har svært ved at finde entreprenører, som tør byde på opgaverne i totalentreprise. Samtidig er de private bygherrer bekymrede for det højere renteniveau, som gør købernes økonomiske situation mere usikker. Derfor er der også flere private, som afventer situationen, siger Henrik L. Bang.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS