Dansk Byggeri har en ny konjunkturanalysen klar. Den kigger frem til 2019, og hvis man bygger boliger, er der grund til at glæde sig. Antallet af boliger er stigende og er med til at løfte beskæftigelsen, som nu har hentet halvdelen af de tabte job tilbage.

Det går samlet set godt i bygge- og anlægsbranchen. Efter mange års dødvande er der nu for alvor kommet gang i hjulene. Beskæftigelsen ligger over gennemsnittet, og der vil også være fremgang i de kommende år.

- Beskæftigelsen faldt med 45.000 personer som følge af krisen. Nu er halvdelen tilbage, og i Dansk Byggeri forventer vi, at beskæftigelsen vil stige med 4.300 personer i 2017, 5.000 i 2018 og yderligere 2.000 i 2019, siger cheføkonom Bo Sandberg i en kommentar til Dansk Byggeris Konjunkturanalyse oktober 2017.

Fremgangen sker på baggrund af den forbedrede danske økonomi. Særligt interessant er det for bygge- og anlægsbranchen, at boligpriserne stiger og har gjort det de seneste år. Kort sagt er der gang i boligmarkedet. Det betyder mere nybyggeri, og samtidig giver friværdien i boligerne basis for mere renovering.

NB! Bæredygtig certificering af byggeri og ejendom. Kurset afholdes d. 14. november 2017.

- Tendensen i retning af større og større byer er fortsat klar. Det betyder, at vi måske har boliger nok, men de ligger bare ikke der, hvor danskerne vil bo. Urbaniseringen betyder derfor, at der skal bygges nye boliger, siger Bo Sandberg.

På anlægsområdet ser de kommende år dog ikke så lyse ud. Her forventes der en nedgang i aktiviteten. Det skyldes, at der bliver investeret mindre i veje.

- Anlægsområdet har gennem krisen været den positive historie. Der har i en årrække været stigende aktivitet, men denne tendens flader ud i 2017 og 2018, hvorefter vi forventer et fald. Femernforbindelsen forventes påbegyndt i 2020 og vil løfte niveaet af anlægsinvesteringer markant i årene herefter, forklarer Bo Sandberg.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS