By- og Kulturudvalget skal den 24. september 2020 tage stilling til et ønske fra Olav de Linde om at bygge 80 boliger på selskabets grund bag Pakhusgården på Rugårdsvej. Den aarhusianske udvikler melder sig klar til at droppe investeringer i byen, hvis projektet ikke sendes i forudgående høring.

Ejendomsselskabet Olav de Linde ønsker at opføre i omegnen af 80 boliger på selskabets grund bag Pakhusgården på Rugårdsvej. Den 24. september skal By- og Kulturudvalget tage stilling til, om planlægningen skal påbegyndes, og sagen derved skal sendes i forudgående høring. Hvis det ikke godkendes er den aarhusianske udvikler ifølge Fyens.dk klar til at trække sig fra byen, som han gennem en årrække har investeret massivt i.

- Hvis det ikke bliver muligt at bygge, så står vi med en ny situation. Vi har investeret massivt i Odense gennem mange år, og vi har en række bygninger i byen. Dem vil vi naturligvis fortsat tage os rigtig godt af, men bortset fra det vil vi fremover bruge vores kræfter andre steder, siger Olav de Linde til avisen.

Ejendomsselskabet Olav de Linde, der ejer grunden, har for år tilbage haft dialog med Odense Kommune med et ønske om planlægning, der muliggør etageboliger bag Pakhusgården.

ODENSE: de store projekter. Konferencen afholdes den 28. april 2021.

By- og Kulturudvalget behandlede ønsket i august 2018, hvor et skitseforslag til ny boligbebyggelse på ejendommen blev drøftet. Udvalget var efterfølgende på besigtigelse på ejendommen og bad ejer fremsende et nyt forslag til bebyggelse, som berørte skovområdet mindst muligt. Efter flere undersøgelser og sonderinger er Olav de Linde nu vendt tilbage med først et nyt byggeprojekt, hvor der som udgangspunkt ønskes opført cirka 80 boliger i 4-6 etagers punkthuse.

Området afgrænses mod nord, vest og øst af Åløkkeskoven, som i sin helhed er fredskov og ejes af Odense Kommune. Mod syd ligger det gamle industriområde, der tidligere rummede Nordisk Tekstil og i 2016 blev lokalplanlagt til centerformål med blandt andet nye boliger i form af to punkthuse. Øst for Nordisk Tekstil ligger Pakhusgården, der består af forskellige virksomheder, liberalt erhverv, en børnehave med mere. Pakhusgården ejes af Ejendomsselskabet Olav de Linde. Øst for Pakhusgården ligger villaområdet Åløkkekvarteret.

Forvaltningen i Odense Kommune vurderer, at ændringen i kommuneplanen vil give mulighed for opførelse af boligbyggeri på grunden, og at projektet vil kunne indpasses i forhold til det omgivne område, såfremt der tages de fornødne hensyn.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i København frem til 2030

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Den nye Planlov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ny udbudslov KURSUS