OKNygaards næste mål for drifts- og vedligeholdelsesaktiviteterne på Sjælland er en årlig omsætning på 160 millioner kr.

De første medarbejdere er flyttet ind i Glostrup, som forventes i fuld drift i løbet af februar 2020, skriver OKNygaard i en pressemeddelelse. Afdelingschef Niels Anker fra OKNygaard i Borup har fået det samlede ansvar for Københavnsafdelingen og den sjællandske afdeling i Borup, mens afdelingschef Stig Olesen fra OKNygaard i Aalborg er tiltrådt som ny afdelingschef i Farum.

- København er en vækstdynamo med mange spændende opgaver, som kræver både anlægs- og driftskompetencer. OKNygaard har i modsætning til de fleste andre anlægsgartnere samlet kloak, anlæg, klimaløsninger, plantepleje, drift og vedligehold samt glatførebekæmpelse i en og samme virksomhed. Det betyder, at vi kan levere en komplet pakkeløsning; blandt andet ser vi et stort potentiale i drift og vedligehold af de mange nye klimaanlæg, som etableres i hovedstaden, udtaler administrerende direktør Ole Kjærgaard, OKNygaard.

TRÆ - etagebyggeri - udfordringer, løsninger og god økonomi. Konferencen afholdes d. 16. april 2020.

OKNygaards vækst er koncentreret i og omkring København, hvor den nye afdeling i Fabriksparken i Glostrup fra første dag får en omsætning på 42 millioner kr. OKNygaards samlede sjællandske omsætning udgør på nuværende tidspunkt cirka 370 millioner kr.

Det er opgaver som pleje og vedligehold af grønne arealer for hospitalerne i Region Hovedstaden eller kirkegårde og parkområder i Frederiksberg Kommune, der bedst løses fra den nye afdeling i Glostrup. De 2 kontrakter udgør tilsammen en årlig omsætning på 17 millioner kr. og løber i 6 år.

- Der stilles nye bæredygtighedskrav til de store offentlige kontrakter, hvor eldrift og pesticidfri ukrudtsbekæmpelse er på vej til at blive standard. Det kræver investeringer i alt fra små elbiler til batteridrevne maskiner samt nye metoder til ukrudtsbekæmpelse. Vi har erfaringen og kapaciteten til at løse opgaverne, og med den nye placering i Glostrup kan vi samtidig reducere både kørselstiden og miljøbelastningen, forklarer områdedirektør Kim Aaskov, OKNygaard Drift Danmark.

Frederiksberg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 6. oktober 2020.

OKNygaard servicerer det sjællandske drifts- og vedligeholdelsesmarked fra 3 adresser: København med 80 millioner kr. i omsætning, Nordsjælland med 40 millioner kr. og Sjælland, der ligeledes omsætter for 40 milioner kr.

OKNygaard er landsdækkende og arbejder fra 12 adresser i Danmark. Virksomhedens samlede omsætning ligger i niveau 650 millioner kr.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.