En 241 kvm stor lejlighed med udsigt over Nyboder, Marmorkirken og op ad Store Kongensgade til Hotel D´Angleterre er fornylig sat til salg. Lejligheden på 5. etage er blandt Danmarks dyreste.

En ejerlejlighed i Store Kongensgade i det indre København, der for 2 uger siden blev sat til salg, smyger sig ind blandt landets absolut dyreste på markedet, når vi ser bort fra projektsalg. Prisen lyder nemlig på 28 millioner kr. Det oplyser boligsitet Boliga.dk.

Men så er der da også tale om en beliggenhed, som i liebhavermægler Claus Borg & Partners salgsopstilling til lejligheden beskrives som "suveræn” med udsigt til Nyboder og Marmorkirken.

Lejligheden har blandt andet har et specialudført køkken med stort vinkøleskab, en stor tagterrasse og en separat masterbedroom-afdeling med elementer som walk in-closet og dampbad. Dertil kommer en ekstra gæste-/teenageafdeling med eget køkken, bad og indgang.

NB! Lejeforhøjelser - status, erfaringer og nye regler. Kurset afholdes d. 3. december 2019.

"Lejligheden er med sin beliggenhed, indretning og høje kvalitet en unik bolig med international karakter", skriver mægleren om lejligheden.

Ejendommen er fra 1908, og hvis lejligheden bliver solgt præcis til udbudsprisen, tangerer summen sidste års rekordhandel. I 2018 stod samme mæglerfirma nemlig bag den dyreste lejlighedshandel, der nogensinde er indgået i Danmark.

Her blev en 287 kvm stor lejlighed på Strandgade på Christianshavn solgt på bare en måned - til udbudsprisen - der lød på 28,5 millioner kr. Det oplyser Boliga.dk.

Bare én anden færdigbygget lejlighed er for øjeblikket udbudt dyrere til salg. Det er Joe and the Juice-stifteren; Kaspar Basses hjemmebane i Store Strandstræde, der er udbudt til salg for 45 millioner kr.

Se Store Kongensgade-lejligheden her.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ungdomsboliger på et modent marked

Fremtidens betonbyggeri

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS