En totalrenoveret liebhaverejendom direkte ud til vandet på Sjællands eksklusive nordkyst mellem Tisvilde og Gilleleje er udbudt til salg for 25 millioner kr. Det gør ejendommen til Danmarks dyreste sommerhus.

Der er netop blevet udbudt en totalrenoveret liebhaverejendom direkte ud til vandet på Sjællands eksklusive nordkyst mellem Tisvilde og Gilleleje. Og med 25 millioner kr. stående på salgsopstillingen er huset ikke bare blandt markedets dyreste - det er det dyreste sommerhus, der for øjeblikket er udbudt til salg i hele landet. Det oplyser Boliga.

For million-beløbet får køberen til gengæld også et sommerhus med 344 boligkvm og en grund på hele 5.505 kvm, der officielt hører til postnummeret 3230 Græsted, men som nærmere bestemt ligger i den lille sommerhusby Udsholt Strand ud til Kattegat.

NB! Due dilligence - Risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 30. maj 2018.

Huset er til salg hos ejendomsmægleren Brix Westergaard, der i salgsopstillingen beskriver sommerhuset som en “liebhaverejendom med fantastisk havudsigt.”

Guldkysten på Nordsjælland
Sidste år blev sommerhusene i de 2 feriebyer Tisvildeleje og Hornbæk nemlig i gennemsnit solgt for kvm-priser på henholdsvis knap 36.500 og godt 32.000 kr. Det placerer kystbyerne på toppen af Sjælland som landets dyreste steder at købe sommerhus. Mens Egå lige udenfor Aarhus indtog 3. pladsen.

Og ser man på de dyreste enkelte ferie-retræter, der har skiftet hænder i år eller sidste år, er 5 sommerhuse ifølge Boliga.dk solgt for mere end 15 millioner kr. Af dem ligger de 3 i Hornbæk og de resterende 2 i Tisvildeleje.

Højdespringeren var et 176 kvm stort sommerhus i Hornbæk - også helt ud til havet - der blev solgt for 23 millioner kr.

Dermed kan det nyudbudte fritidshus i Udsholt Strand altså indtage endnu en topplacering, hvis det bliver solgt til en pris nær den, det netop har ramt markedet med.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter